Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Shakspeares Skærsommernatsdröm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at see paa ham, men efter de Ord: „O, Bottom, Du
er forvandlet” o. s. v., „Bottom, Du er transfigureret”,
löbe de bort igjen.
At Bottom saaledes begaves med et Æselshoved, er
vist aldeles i sin Orden; thi hvert Ord, han siger, er et
Beviis for, at han er den störste Æsel i den hele
Forsamling. Det er ham, der först kommer med den
Opfindelse, at Pyramus skal sige, at han ikke er Pyramus,
men Væveren Bottom, fra ham udgaaer ogsaa det
Forslag, at den, der udförer Lövens Rolle, skal stikke
Hovedet frem af Lövehuden, og at Væggen skal fremtræde i
det Costume, hvori den i femte Akt sees. Bottom er
desuden den, der skryder höiest i den hele Forsamling;
men nu ligger det jo i Poesiens Natur, at det, der er
indvendigt i Sjælen, ogsaa skal blive anskueligt udvortes,
og især ligger det i Eventyrets Natur, at det Aandelige
ligefrem skal vise sig i et legemligt Billede, netop
saaledes, som det her skeer.
Hvor afvigende nu en saadan Fremstilling kan være
fra det, der sees i Virkelighedens Verden, saa gives
der dog Noget i denne, der stemmer overeens dermed.
Saaledes kan det vel skee, naar Mennesket i lang Tid
lader en Lidenskab eller en Last faae Raaderum hos sig,
at dette tilsidst i synlige Træk træder frem i hans Aasyn.
Det hændes vel ogsaa, at Ansigter, der tidligere vare
smukke, naar de blive ældre, synes os tomme og
intetsigende, rimeligviis fordi Aanden her ikke paa den Maade
har været virksom, at den kunde meddele Trækkene
noget höiere Udtryk; paa den anden Side træffe vi
undertiden Mænd, der vare hæslige i deres Ungdom, og
hvis Træk nu bære Vidnesbyrd om en saadan aandelig
Udvikling, at vi næsten finde dem skjönne. Vel er det
sandt, at dette ikke altid skeer, og at der ofte lægger
sig et Slör af jordisk Stöv over det Aasyn, som
Aanden udarbeider, saa det ikke her kan sees; men hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>