Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om vort Examensvæsen, navnlig om Afgangsprøven ved de lærde Skoler og Universitetets Embedsexaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vedkommende givet middelbart, i Lovens Forskrift om en
Lavalder for Afgangen; derefter vil nemlig enhver Skole
ordne sine fremskridende Classer, ligesom hidtil, og at
den paa ethvert Trin gjör Tiden saa frugtbar som
muligt, er en Betingelse for, at den kan faae Disciplene
med sig, vinde Tillid i den almindelige Mening og
bestaae som Skole. Et ikke uvæsentligt Eenheds- og
Tilsynsmiddel har det Offentlige sikkret sig gjennem den
skriftlige Pröve, idet der i Modersmaalet, Latin og
Mathematik (desuden i Tydsk) udföres skriftlige Arbeider
efter fælleds Opgaver, som Ministeriet forelægger, og
Udarbeidelserne, rettede og bedömte af Skolen selv,
indsendes til Oplysning om Beskaffenheden af dens
Underviisning og dens Fordringer. Til personlig at före
Overtilsyn med de lærde Skoler og deres Afgangspröve er
der beskikket en Underviisningsinspecteur, for Tiden en
af vore ypperste Videnskabsmænd, hvis Indsigt og
Frisindethed i höi Grad har lettet Overgangen fra det
Gamle til det Nye. Saaledes er der paa forskjellige
Maader sat Skranke for mulige Misbrug. Den
forestaaende Udvikling er ikke vanskelig at forudsee. Den
Eensformighed i vort leerde Skolevaesen, der var en
Fölge af Examen Artium og endnu vil holde sig i nogen
Tid som en Eftervirkning deraf, maa lidt efter lidt
aftage, eftersom Skolerne udvikle sig under Forhold, der
opfordre til at tænke mere paa Underviisningen og mindre
paa Examen. Men denne Eensformighed var, som i
alle aandelige Ting, kun Tegn paa et udvortes Tryk,
der havde kuet den sunde Udvikling indenfra. Maaskee
vil Forholdet danne sig saaledes, at der i neeste
Aar-hundrede bliver Trang til större Eenhed, ligesom nu til
större Frihed. En saadan Brydning mellem de modsatte
Bevaegelser, i omvendt Retning af den danske, er for
Tiden at spore i det svenske Skoleveesen, skjöndt
Stemningen endnu synes deelt. Men i Sverrig havde ogsaa
Skolerne, afgrændsede efter Stift og under Biskoppens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
