Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om vort Examensvæsen, navnlig om Afgangsprøven ved de lærde Skoler og Universitetets Embedsexaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skyld; man underretter sig om, i hvilke Aaringer
Examinator selv har lært Encyclopædien eller som
Manuducteur gjennemgaaet den for Andre; kommer man
derved tilbage til en ældre Slægt af Universitetslærere, blive
disse Mænds Forelæsninger til Oracler.
Lad al Slags Haandbogsunderviisning hellere læres
hos de samtidige, men lad kun hvemsomhelst examinere
deri, blot at der ikke gjöres formeget af den. Enten
man seer hen til, hvad der fremmer de Studerendes
aandelige Opdragelse, eller hvad Staten tilsigter med, at
dens Embedsmænd skulle have gjennemgaaet en
videnskabelig Forskole — Eet og det Samme, seet fra to
Sider —, gjælder det om, overalt at underordne det,
hvori Disciplen nærmest har at sige en Lærers Ord efter,
og fremhæve det umiddelbare Kjendskab til
Stoffet, hvor han, selv under dets Tydning af Læreren,
kom til at bruge sine egne aandelige Sandser og være
Medlærer ved sin Underviisning. Men for saa vidt vil
det altid gjöre mindre til Sagen, hvem der examinerer.
At der foruden en saadan Omsætning i Læremassen, at
Selvvirksomheden blev taget mere i Beslag, tillige maatte
skee en ikke ubetydelig Indskrænkning i den, er
et almindeligt önske. Der læses flere og flere Aar til
Examen, men i de fleste Faculteter blive Charactererne ringere
og ringere. Dette har noget Glædelöst og maa i
Længden virke slappende paa den akademiske Ungdom.
Alt dette angik de staaende Fordringer, som svare
til den fælleds, fagdeelte Underviisning. Bleve disse
Fordringer, de fleste Fag igjennem, indskrænkede, og skulde
nu, som foreslaaet, Enhver efter eget Yalg opgive Et
eller Andet, Facultetet vedkommende, som han
fortrinsviis havde lagt Vind paa, var det jo ikke
Meningen hermed, at en udförligere Forelæsning skulde
være hört og lært foruden de kortfattede, men at den
Studerende skulde have övet sig paa et selvtaget
Arbeide, der særlig passede for hans Lyst og Anlæg og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
