Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinens Stilling för og nu, især med Hensyn til den theologiske Embedsexamen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine, Holberg lægger Peer Degn i Munden, „at de, der
dengang deponerede, vare Karle, der lode sig rage to
Gange om Ugen,‟ saa nödes man dog til at indrömme,
at i Forhold til Kundskaberne vare flere af Deponenterne
gamle nok, naar de sendtes til Universitetet for at pröves
in præceptis scholasticis og derhos efter en gammel
Ceremoni „bekomme Salt udi Munden og Viin paa Hovedet‟.
Universitetet lod ikke de Studerende glemme Latinen.
Ved Universitetsfesterne, Forelæsningerne,
Deklamationerne og Disputationsakterne taltes og hörtes kun
Latin, og det er en enkeltstaaende Undtagelse, hvis man
træffer paa en dansk Disputats fra det 16de, 17de og l8de
Aarhundrede, som Poul Rön’s Afhandling om Hans
Tausen (1757). Alumnerne paa Kollegierne vare
forpligtede til engang om Aaret at skrive og forsvare en latinsk
Afhandling; inden fattige Studenter tilstededes Adgang
til Kommunitetsbordet, bleve de examinerede af Ephoro,
der foresatte dem et dansk Thema at vertere paa Latin,
og skulde de nyde det fomemste Sted, som gjorde de
bedste Pröver‟. Under Maaltidet skulde
Kommunitetsalumnerne samtale paa Latin over et vist opgivet Thema,
og hvad besynderligere var, nogle andre Studenter skulde
sidde hos, uden at spise med, blot for at öve sig i at
disputere paa Latin. Paa Holbergs Tid vidste „Theologerne
at svare paa Latin til de störste objectiones og overgik
derudi langt fremmede Studenter, af hvilke de derfor
höiligen bleve ansete, hvorvel det ikke‟ — föier Holberg
til — „kan negtes, det hænder sig ofte, at Mange faae
en Habitude til at tale lidet accurate‟. Hvorfor ogsaa
Studenterne selv gjorde Forskjel paa god Latin og
brugelig Klosterlatin. Hvorom Alting er, de Studerende
satte höi Priis paa Latinen og saae med Medlidenhed
eller Ringeagt ned paa den Ustuderede, der kun talte sit
Modersmaal; lærde Folk ombyttede deres danske Navne
med latinske, og en Forfatter, der skrev paa Dansk, var
kun lidet agtet.ᛯ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
