- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Anden Aargangs förste Hefte. 1856 /
171

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det statsvidenskabelige Studium ved Kjöbenhavns Universitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fædrelandets Statsforfatningsret, der i Forening med
Statsforvaltningsretten udgjör det andet juridiske Hovedfag, er foredraget af
vor bekjendte Statsretslærer, Etatsraad Larsen, og har da, foruden
en Oversigt over den tidligere Tilstand og den raadgivende
Stænderinstitution, især bestaaet i en Fortolkning af den danske Grundlov
af 5te Juni 1849. Dennes enkelte Bestemmelser ere gjennemgaaede,
Kongens og den Överste Regjeringsmagts retslige Stilling er gjort til
Gjenstand for Dröftelse, Rigsdagens ɔ: Folkerepræsentationens
Myndighed og Forhold til Folket, samt dens Organisation og
Sammensætning og de hermed i Forbindelse staaende Spörgsmaal ere blevne
klarede, Betydningen er bleven viist af de mange Paragrafer, som
sikkre Statsborgernes politiske, religiöse og borgerlige Rettigheder.
Hertil er endvidere bleven knyttet en Fremstilling af de forskjellige
Statsdeles indbyrdes Stilling og særlige Forhold; men at hele
Statsretten maa faae et ganske andet Udseende, naar
Forfatningsspörgsmaalet muligen i en nær Fremtid finder sin Afgjörelse, er ifölge
Sagens egen Natur indlysende, om det end saa nogenlunde kan
bestemmes, som det alt her er antydet, hvad der vil blive Gjenstand
for samme. — Professor Vedel har i sin Statsforvaltningsret havt til
Opgave, at bestemme den udövende Magts Omraade, dens Forhold
til den lovgivende og dömmende Magt og dens egen indre
Organisation, hvortil knytter sig en Udvikling af de Retsbestemmelser, som
den udövende Magt har at følge, saavel i den indre Forretningsgang
som i Forholdet til Borgerne. Herunder er fremdeles meddeelt Læren
om Kommunalforfatningen, ligesom en Fremstilling af Nærings- og
Handelslovgivningen udgjör en af sammes vigtigste Afsnit. At
Statsforvaltningsretten eller med andre Ord den administrative Ret altid
maa være af störste Vigtighed for den tilkommende administrative
Embedsmand, er indlysende, saameget mere som det for Staten
ingenlunde kan være nok, at den enkelte Embedsmand ved Övelse
arbeider sig ind i den specielle Bestyrelsesgreen, hvori han maatte
blive ansat; hans Virksomhed bliver letteligen til noget Halvt og
Skjævt, naar han ikke tillige har et Overblik over den hele
Forvaltning.

Folkeretten og den almindelige Statsret er gjennemgaaet af
Professor Bornemann paa de samme Forelæsninger, som ere holdte for
de juridiske Studerende, og sidstnævnte Disciplin udgjör da den
ene Hovedafdeling af Retsfilosofien, der er et af Hovedfagene til den
fuldstændig juridiske Examen. — Ved Folkeretten maa her forstaaes
den positive europæiske Folkeret ɔ: Indbegrebet af de Retsregler,
som efterhaanden have dannét sig mellem de christelige Stater i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/2-1/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free