Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Gravmælet over Rask af Prof. M. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gravmælet over Rask.
(Meddeelt af Prof. M. Hammerich.) |
———— |
Til de faa nordiske Forfatternavne, der, uagtet den hidtilværende
akademiske som litterære Afspærring, ttir antages for kjendte og
ærede ved alle fire Universiteter, hOrer Hasks Navn. Den Retning,
han fulgte, giver ham særlig Adkomst dertil. Allerede i Skoleaarene
lagde han Grunden til sit fortrolige Kjendskab til Nordens Oldsprog
og avede sine videnskabelige Kræfter ved at lære det uden anden
Ordbog og Sproglære, ehd den, han selv uddrog ved Hjælp af
en Oversættelse. Siden fandt han Leilighed til at besøge Sverrig,
Norge og Island for at udvide sine Iagttagelser over Folk og Sprog,
især Sprogene, hvis gradvise Udvikling af det fælleds Oldsprog
havde været en stadig Gjenstand for hans Granskninger. Da han
foretog sin Reise til Persien og Indien, var det hans Tanke at
for-tølge Forfædrenes Spor, endnu fttr Indvandringen til £uropa, og
opsoge de beslægtede Sprog- og Folkestammer, en Tanke, der under
sin videre Uddannelse forte til en Sammenstilling og Ordning af alle
de ældre og nyere Sprog, han havde vidst at tilegne sig 5 man har
nævnet 55 Sprog, hvis Bygning han beskrev, eller hvis Classemærker
han kortelig angav, med en Naturforskers Naiagtighed. Ligesom
han var gaaet ud fra de nordiske Sprog, var det altid hans kjæreste
Arbeide at stille disse i et klarere Lys, udgive og fortolke Skrifterne
af den gamle Litteratur, fremstille Sprogbygningen, rense
Moders-maalet for fremmede Tilsætninger og bringe Orden i dets
Retskrivning; de Grundsætninger, han her opstillede og som mtfdte saa hæftig
Modstand, have fremkaldt en Gjæring, der lidt efter lidt vil kunne
fjerne unødvendige Afvigelser mellem Nabosprogene. Uagtet Venners
og Velynderes Forestillinger skrev han sine lærde Afhandlinger paa
Moderemaalet, naar de ikke imdtagelsesviis vare særlig beregnede
paa en fremmed Læsekreds. Men hvad der endnu mere end
Emnerne og Sproget knytter Rasks Virksomhed til den Udvikling af
Videnskaben, som er at vente, naar Norden ligesom Tydskland,
England og Frankrig bliver et selvstændigt Led af det dannede
Europa, er hans Drift og Evne til altid at tøse sine Opgaver paa
den simpléste Maade og hans jevne, klare, kortfattede Fremstilling,
som navnlig staaer i Modsætning til den tydske Videnskabelighed
og til hvad der hos os har dannet sig efter dette vort nærmeste
Forbillede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:42 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordutid/2-1/0191.html