Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmeldelse af nye Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjön Maade, som mange af hendes literaere Venner kunde önsket
eller taenkt sig. Thi det var sandelig ikke nogen blid, afglattet,
tomefri Kunstnovelle, blot beregnet paa at forskaffe Laeseren et Par
Timers aesthetisk Nydelse, Forf. dennegang bragte. Det var
meget-mere en skarp Tendentsroman, tydeligt lagt an paa at afdeekke
for-meentlige Bröst og Mangler i Samfunds- og Selskabslivets dybeste
Grundlag, Forholdet mellem Mand og Kvinde. Altsaa et ny t Indlaeg
i den möderne, men saa ukvindelige Sag*om Kvindens Emancipation,
vil man vel her sige, og derfor betragte Bogen med den samme Ulyst,
hvormed man vilde modtage et nyt Exemplar af Clara Raphael- og
Bloomer-Literaturen. Men derved vilde man dog gjöre Forf. til
„Amtman-dens Döttre” temmelig Uret. Vel sandt, hendes Bogs Slaegtskab med
hine excentriske Damers Skrifter kan vel ikke naegtes, men det er
det samme Slaegtskab, som undertiden kan findes mellem Skjönhed
og Hsslighed, mellem en fint og nobelt udfört Tegning og et grovt
Carricaturbillede. Trods det, at Bogen er skrevet med
Overbeviis-ningens~ ja med Lidenskabens Styrke, gaaer der dog gjennem den
hele Fremstilling en Tone af Finhed og kvindelig Gratie. Det er
ikke Kvindens Emancipation i dette Begrebs hele Udstraekning, det
er den kvindelige Kjaerligheds Emancipation, som Forf. i
»Amtmandens Döttre” ivrer for. Der paastaaes, at enhver aegte,
dyb Kjaerlighed hos Kvinden — til en Mand — bör, fordi hun
ogsaa er et Menneske, have Ret til at give sig en Form, og komme
til ahindret Udvikling for Livslykken, naar den kun holder sig
in-denfor de lovlige, det vil da efter Forf.’s Mening eige Gratiens
Graendser. Og da nu denne Maxime sjaeldent eller aldrig kommer
til Anvendelse i Samfundslivet, saa paastaaes videre, at Fölgeme
deraf naesten altid for Kvinden bliver Fomegtelse af hendes
naturlige Fölelser, ulykkelige og kjaerlighedslöse JEgteskaber, eller
tröstes-1Ö8 Eensomhed. Disse Fölger er det da, som i Amtmandens Döttre
gjennem de forskjelligste, men i den samme Livs-Forfeilelse altid
ligeartede Kvindeskjtebner föres os for Öine. Den egentlige Heltinde
i Romanen er Sophie, Amtmandens yngste Datter, en höist begavet
og elskvaerdig Personlighed, der, efteråt hendes eeldre Söstre en efter
anden ere faldne som Offre for Fölelsetvangen og de beklemmende
Oingivelsers Indvirkninger, 6elv nu tilsidst kjaemper modigt og
kraftigt, fbrst mod sin vaagnende Kjaerlighed til Cold (Romanensnoget
flaue Helt), og dernaest for denne sin Kjaerligheds Udvikling til varig
Livslykke. Men selv Sophie, denne begavede, dybtfblende, kraftige
Kvinde, der virkelig allerede er kommet saavidt i Kjserlighedens
Emancipation, at hun selv —* rigtignok paa en naturlig og gradeus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
