Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tert Tilfældet, at den ligger dybere end 2 Fod, indtil 4 Fod,
som vel er den storste Dybde, hvori Ahl forekommer. Ikke
mindre forskjellig er selve Ahllagenes Tykkelse, der vel i
Regelen kan ansættes til at udgjore en 5 å 7 Tommer, men
iovrigt vexler ligefra 3 til 12 Tommer, ja derover. Ahlens
Leining er forresten folgende: Nærmest under den i sin
overste Deel af Rodfilt gjennemvævede og derfor mere
sammenhængende, længer nede derimod loserc og
usammenhængende Hedehumus ligger et Lag af Sand, der, blottet for
enhver mineralsk Bestanddeel, i sig selv er fuldkommen reent
og hvidt, men formedelst iblandede Humusdele fremtræder
med en blygraa Farve, med Hensyn hvortil det i Tydskland
kaldes Blysand, (Bleisand), en Benævnelse, hvoraf ogsaa vi
for Kortheds Skyld ville betjene os. Hiin Mangel paa farvende
Bestanddele i Blysandet kan man allerede med blotte Oine
erkjende af de enkelte Sandkorn. Tydeligst viser den sig
dog ved en simpel mekanisk Fraskillelse (ved Slemmen) af
den i samme pulverforrnigt fordeelte Hedehumus, da det bare
Sand bliver ufarvet tilbage. Dette Bfysand, der, som dets
Sammensætning allerede antyder, ikke blot er totalt ufrugtbart,
men endog, som det af Erfaringen bekræftes, ved sine frie
Syrer (Kilde- og Kildesatssyre) positivt skadeligt for
Planterne, og som overalt paa Hederne, hvor disse ikke have en
saameget desto bedre Beskaffenhed, — ligemeget om de ere
ahlholdige eller ikke, — danner det nærmeste Underlag for
Hedehumusen, gaaer der, hvor ingen Ahl findes, enten
umiddelbart og hurtigen eller igjennem et Lag af hvidt Sand, der
ingen Humusdele indeholder, mere successivt over i den
efter sin storre eller ringere Jernholdighed stærkere eller
svagere rustguult, stundom ganske teglsteenrodt farvede Sand,
som derefter uforandret fortsætter sig i Dybden indtil det
afbrydes af det fastere leerholdige Lag. Er Hededannelsen
endnu ikke fuldendt, saa har det overstliggende Sand ikke
faaet Tid til at affarve sig saaledes, at det der kan optræde
med det for det egentlige Blysand charakteristiske Udseende
og den samme ledsagende Ufrugtbarhed. Ligesaa vil, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
