Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der bævede ved den mindsle Beroring, og i hvert Sekund
vaktes til en uendelig Smerte“? Dette tor jeg heller ikke
ganske benegte; men det vilde dog heller ikke være godt,
hvis den levende Deeltagelse saaledes forsvandt af den
Enkeltes Indre, at den hele Menneskeverden, der bevæger sig
omkring ham, ikke for ham blev slort Andet end en Samling
af slige abstrakte Storrelser og Talvæsener, som vi ovenfor
omtalte. Og dertil kunde det dog tilsidst komme, hvis hans
Blik ikke trængte dybere ind, end til dette falske Skin, som
ri tidt give Navn af Virkelighed, til denne ydre og usunde
Tilværelse, hvori Menneskene ligesom beslorede, og med
tillukket Indre, glide hverandre forbi. Det er altsaa meget
vigtigt, at der gives Nogle, der kunne fastholde hiin levende
Anskuelse, hiin Inderlighed i Foleisen, for at de siden kunne
vække dem igjen hos Andre. Men dette skeer jo virkelig,
naar en Digter, hvis Sjæl er fyldt med slige Anskuelser, lader
dem gaae over i sit Kunstværk; det er da ligesom han
ud-tev en enkelt Gruppe af en stor Mængde, for i en afsluttet
Handling at stille os den nærmere, mere individuelt og i
faste, bestemte Omrids for Oie. Saaledes bliver Digteren
istand til at vise os disse eiendommelige Skabninger og
Cha-rakteerbilleder, denne dybe Grund i det menneskelige Væsen,
denne konkrete Livsfylde, disse Glæder og Sorger og bittre
Lidelser i Menneskets Bryst, og tillige den hoie Kraft,
hvormed han undertiden bekæmper dem, kort al denne
Uendelighed, der ofte skjuler sig under et ringe Udvortes, og som
Mængden ined sin sidve Sands kun sjelden aner eller tænker
paa, men som dog ligefuldt er tilstede, og som, naar den
opfattes og fremstilles af en dybere Digteraand, tillige
frembringer en uendelig Resonans i Sjælens Klangbund. Paa
denne Maade svinger Digteren sin Trylleslav over os, han
tvinger os til al slutte Venskab med de Mennesker, han
fremstiller, til at glæde os ved deres Lykke, til at sorge
med dem i deres Smerte. Paa den anden Side bliver han
ogsaa istand til at oplukke Dybder, hvis Forfærdelighed det
overfladiske Blik heller ikke har fattet, han lærer derved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
