Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det fulde paa Anskuelsen byggede Kunstværk skal frembringe.
Jeg indroininer gjerne, at dette kan kaldes en Anticipation,
og dog syntes mig, at disse Bemærkninger paa en temmelig
naturlig Maade knyttede sig fast til det Foregaaende, saa
jeg vanskelig i dette korte Foredrag kunde give dem nogen
anden Plads. Jeg skal dog nu igjen vende tilbage paa min
Vei for at betragte den indre Virksomhed hos Digteren.
Uagtet nu dennes Anskuelse i det forste Oieblik kunde
sammenlignes med Barnets, med den Vildes, eller med de
(hinders, der ere blevne deres oprindelige Natur troe, saa
nærme vi os dog nu til det hoiere Stadium, hvor det Hele
Uger en anden Retning, og hvor denne Lighed igjen
forsvinder. Tbi hos den Vilde, hos Qvinden og Barnet
opbevares Billederne, som alt ovenfor er bemærket, i
Indbildningskraftens Dyb, og de maae nu som oftest bestandig blive
der, og ville kun sjelden voxe og udvikle sig eller indgaae
nogen organisk Forbindelse indbyrdes; hos Digteren
derimod ere de forst kun at betragte som Begyndelsen til
Noget, der siden skal udvikle sig, og de vente her, indsluttede
’Sjælens Indre, paa en hoiere Fuldendelse. Digteren skal
rigtignok i visse Maader gjengive Sandheden, og denne skal
danne det egentlige, dybere Indhold (GehalQ i hans Digt, men
denne Sandhed bor tillige, saa selsomt det ogsaa kan klinge,
være endnu sandere end det, han har skuet i Livets Dybder.
I det enkelte Menneske nemlig og i Naturen overhovedet
kommer dog kun sjelden Alt frem i den Fylde, hvori det
ander lykkelige Omstændigheder maaskee kunde komme frem;
Naturen er ligesom en Skov fuld af Træer, hvor Solen ikke
kan finde Vei overalt, hvori de enkelte Stammer staae halvt
beskyggede og desuden indskrænkede, trængte og trykte af
deres Omgivning, og hvori de derfor ikke kunne naae deres
fulde Udvikling. Og dog er der selv i den lavere Natur
noget Indvortes, der stræber efter denne Udvikling, der
hen-peger derpaa, der gjerne vilde hæve sig i sin fulde Væxt
og brede sig i sin fulde Rigdom, og naae den Herlighed og
Fuldendelse, hvortil den iboende Naturtanke eller Idee hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
