Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ideen i del Hele) bortstdder nu det, der ikke passer for den,
all det Betyngende, Formorkende, Tilfældige, der konde
forstyrre eller svække Hovedindtrykket, Alt, hvad der, hvis det
fik Lov at raade, saaledes som det raader i den ydre Natar,
vilde splitte det Hele ad, og være til Hinder for den
organiserende Magt. Kan det, der tjener og kan underordne sig
under Organismen, og være den til Gavn og til Fremme,
bliver indlemmet deri. Saaledes finder da Sandheden og
Livets dybeste Kraft, der ellers bestandig i Stovels Verden
maa kæmpe med Forgængelighed og trykkes af den tunge
Virkelighed, na en hdiere Sphære, hvori de omsider kanne
tilegne sig den for dem meest passende Form, for at de
saaledes i luttret Skikkelse kunne vorde skjenkede tilbage
til Verden. Hiin Sphære er det, man har givet Navn af
Skjdn-hedens eller Idealitetens Verden. Maaskee burde det sidste
Navn foretrækkes, thi i de tragiske og end mere i de
komiske Fremstillinger synes Benævnelsen Skjonhed (efter den
almindelige Sprogbrug), ikke altid at være ganske passende,
men at det Ideale, der er den herskende Magt i Kunstværket,
fuldkommen skal gjennemfores deri, saa at det ikke blot
indvortes og hemmeligt er tilstede, men saa at det bliver
synligt selv i det Heles yderste Omkreds, derom kan der vel
neppe være nogen Tvivl. — Men til en saadan Organisme,
hvori en væsentlig Deel af den Herlighed, der i Livet kan
kommer tilsyne som adsplittede Glimt, er samlet i en eneste
lysende Flamme, findes intet ganske Tilsvarende i den
almindelige Virkelighedens Verden, og det kan derfor gjerne kaldes et
reent og luttret Skin, ligesom Solbilledet i Brændspeilet
ogsaa maa kaldes et Skin, skjondt Lysets og Klarhedens Aand
(der jo hos Grækerne blev betragtet som Digtningens Gud,
men og tillige som bden, af hvis Mund Sandheden udgik)
har nedlagt al sin Kraft deri.
Naar vi da i Korthed ville fremstille de
Hovedbetingelser, der maae være tilstede, for at et ægte Digterværk skal
opstaae, saa er der et tredobbelt Forhold, der tiltrækker sig
vor Opmærksomhed. Forst maae vi tage Hensyn til det egent-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
