Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mende for et Digteranlægs Uddannelse, og dertil blev han, i
sine nærmere Forholde og Omgivelser, saa uheldig stillet, at
man vel maa undres over hans Aandslivlighed og ufortrodne
Skrivelyst. Naar man paa den anden Side kan bemærke, at
han just i disse Kaar og i det strenge, afsidesliggende Hjems
Eieodommeligheder har fundet frugtbare Paa virkninger, da
indeholder dette tillige et Vidnesbyrd om hans begavede
Natur, der maa forhoie vor Deltagelse for den gamle
nordlandske Sanger.
En Hovedkilde til Kundskab om Peder Dass’* Levnet er
den Beretning, hans Sonnesoti, Albert Dass, har meddelt i
Fortalen til en Udgave af „Nordlands Trompet*. Et Par af de
der indforte Aarsangivelser ere feilagtige, men kan
berig-tiges ved forskjellige, endnu opbevarede Kaldsdokumenter.
Ligesom Kingo var Peder Dass af skotsk Herkomst.
Hans Fader Peter Don Dass (eller rettere Dundass) flygtede
med sin Soster. 1630, under Religionskampene, fra Skotland
til Bergen, hvor Sosteren, ved Giftermaal med en Kjobmand
Fasmer, blev Stammoder til en vidtloftig, endnu levende Slægt.
Efter nogle Aars Ophold i Bergen ægtede Peter Dundass
Maren Falk, en Datter af Fogden i Helgeland, og bosatte sig
der paa Gaarden Nord Herro. Af disse Forældres fem Bom
var Peder Dass, fodt 1647, ældst. Ligesom sine Sodskende bar
han Tilnavnet forkortet, og forst i den senere Tid har en
Gren af Slægten gjenoptaget det fulde Stammenavn. Da
Peder var i sit syvende Aar, mistede han Faderen, og nu
begyndte for ham de ublide Kaar. Derom siger Albert Dass:
„Moderen, hvis Omstændigheder vare trange, maatte sætte
Bor-nene til Vennerne og af dem kom vor Skribent til en sin
Moster, som var gift med en Præst ved Navn Arctander,
Sognepræst til Næroen i Nummedals Fogderi. Hos denne sin
Moster blev han holdt meget haardt, omtrent ved 6 Aars
Tid. Hendes Haardhed mod ham kan sluttes af denne
skjemt-somme Historie: en Dag havde Præsten sat ham en Lexie at
lære, men Mosteren jog ham ud at hugge Brende. Da
Manden tiltalte hende derfor sigende: er det paa den Maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
