Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
muntring. 1 hans Omgangskreds her var Dorthe
Engelbrets-datter og Amtmand Lindenow.
Om det Navn han havde i den Egn, vidner endnu et
Almuesagn, som fortæller, at han paa en af de store
Festdage holdt Fropræken i Bergens Domkirke, Hoimesse i
Kjo-benhavn, og derpaa Aftensang i Bergen Han ser at dette
Sagn grunder sig paa den bekjendte Forestilling i
Folketroen, som saa længe hdrte sammen med Betragtningen af
enhver ualmindelig dygtig og velstuderet Præst, idet der
tillagdes ham magiske Evner. Den ærlige Peder Dass har i
hoi Grad haft et saadant Ry; saaledes hedder det endnu hist
og her blandt Almuen, at han var bleven oplært „i den sorte
Skole i Wittenberg,a og der tilfoies Træk af hans
Aande-besværgeiser, der ligefrem ere laante af Krdniken om Doktor
Faust. Herhid hdrer da det bergenske Sagn, der kun er en
lokaliseret Gjentagelse af den, andensteds gjengse, Beretning
om hans hurtige Sondagsfart fra Alstadhoug til
Kjoben-havn, hvor han satte baade Staden og Hoffet i
Forbau-sclse, og nær var kommet i alvorlig Ulempe for den snare
Befordring, han havde tiltvunget sig. 1 dette overtroiske
Eftermæle ligger en mærkelig Bctegning af den Ærefrygt, som
har været knyttet til hans Personlighed og Virkeinaade.
Peder Dass var ferm og flink i al sin Gjerning, stærk
og gudhengiven i at taale Modgang. Over sin Eiendom var
han en god Husholder, men han bar ogsaa med rolig
For-trostning et Velfærdstab. Da hans rigtladede Jægt 1692, med
femten andre, forgik paa Stathavet, kunde han sige:
Hvad skytter jeg Havet tilfdied mig Vold,
Gud haver tidobbelt igjen ir Behold.
Mit Gods er nedsunken, men ikke mit Sind.
Ligesaa freidig og taalmodig var han under legemlige
Lidelser og kunde spogende omtale sin Tilstand. I et
skjemt-somt Rimbrev fra Slutningen af Aaret 1700 skriver han:
Jeg for min Svaghed ikke kand
aftrække mine Strdmper.
Siden forværredes Sygdommen. Hurtigt nedbrdd den hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
