- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Anden Aargang, tredie Hefte. 1856 /
145

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ledigheder med Hensyn til Fattigjorder. De Sindssvages Antal
r omtrent 0,26 pCt. eller halvandet Hundrede, hvoraf $ ere
Af-indige.

Den islandske Bondes vigtigste Eiendom er fremdeles
Kvæ-et, der i Begyndelsen af forrige og af dette Aarhundrede i det
toi>e taget, var nogenlunde lige talrigt, men senere tildels er
for-get i Antal*). Hornkvæget, som i 1703 talte S8,7GO Hoveder,
ar eiden 1833 aftaget saaledes, at det til Fardag 1854 kun
ud-jorde 23,988; derimod var Saiidholdet fra 218,818 i
Begyn-elsen af dette Aarhundrede steget til 699,812 i 1853, altsaa i
et sidste halvhundrede Aar en Forøgelse af omtrent 219%. I
854 regnedes 507,887 Reste. Hesteholdet var siden 1703
»røget fra 26,730 til 40,398 i 1854. Gjederne var kun 825
g synes at aftage.

Kaalgaardenes Antal, der ved Aarhundredeskiftet kun havde
wret 293, var i 1854 allerede 6007, der omfattede 256,610 □
favne. Haugedyrkningen er mest udbredt i Sønderlandet. I
senere Aar anstrænger man sig for Engforbedringen ved
Grøftegravning, Tuers Udjevning og Opsætning af Tuegjerder. I Eyafjords
Syssel bruges allerede Ploug til Engdyrkning. Antallet af beboede
raarde angaves for et Par Aar siden til 5,621, og Jordloddernes
utagne Værdi til 85,442 Hundreder**), af hvilke 7 5 Procent var
irivat Eie, 13£ Beneficiargods, 10£ Krongods og 1 Fattiggods.
)psiddernes Antal skal være 7,204, af hvilke 5,967 opføres som
*eilændige, skjønt mange af dem ogsaa eie Jordlodder.
Selveien-iom er mindst udbredt i Vestlandet, hvor i det Hele Velstanden
g Forbedringen gaar langsomst.

Den indenlandske Skibsfart er ringe. Ved Udgangen af
854 eiede Landet endnu kun 28 Skibe (Piljuskip) 249 8—12
faringer, 1,283 sex og fire Mandsfartøier og 1911 mindre Baade.

Den udenlandske Skibsfart, der hidtil væsentlig har været
indkrænket til Samfærselen mellem Island og Danmark (samt for en
iden Del Norge) sysselsatte i Aaret 1787 otte Skibe paa 320^ #
oæsterum, men siden Enehandelens Ophævelse i bint Aar indtil
begyndelsen af 1846 aarlig i Middeltal 60 Skibe paa 2881 L.,
nellem 1840—49 101 Skibe paa 3,671 L.

*) I 1804 kom paa hver Mand kun 5,2 St., i 1850 11,6 Stykker Fæ.
I 1845 regnedes 10,5 Sauder, 0,46 ;Ndd og 0,57 Heste paa hver
Indb. eller 21 Sauder for 2 Md, næsten 1 Nod og rigeligt 1 Hest
paa hver anden Mand; i Norge derimod samtidigt kun 1 Saud paa
0,9, 1 N6d paa 1,5 eller H og 1 Hest paa hver 10,7 Mand, men
derimod kom der af Svin, der savnes paa Island, 1 paa hver 14,7
Nordmand.

**) Et Jordhundrede svarer omtrent til Værdien af en Ko eller 6 Faar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:26:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/2-3/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free