Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olafson. Nogen folkevalgt Communalstyrelse har man endnu ikke
faaet indført. Hrepperne staa under 169 Hreppstyrere, der
omtrent svare til vore Lensmænd, og umiddelbart høre under 18
Sysselmand, der baade ere Oppebørselsmænd og Underdommere.
I et andet Afsnit meddeler Forf. nav|nlige Opgaver over det
hele Krongods („fjoftjar&ir"), som bestaar af de 9 ved
Reformationen nedlagte Klosteres inddragne Eiendomme, af hvilke der ved
Udgangen af 1855 var afhændet for 152,703 Rdlr. men endnu havdes
tilbage Gods for en antagen Værdi af 241,034 Rdlr. Af en
lignende udførlig Opgave af S. Hansen over samtlige Kirkers
Formue sees, at disses Antal i 1853 udgjorde 2 99 , af hvilke 5
byggede af Steen, 107 af Tømmer, og 187 af Jord, Grovstene og
Torv, som Bondehusene i Almindelighed. I senere Tid opføres
de fleste Bygninger af Tømmer. Kirkernes Formue regnedes til
46,829 Rdlr. og deres Gjæld til 20,848. Til disse Kirker høre
181 Præster med Indtægter fra 800 til 50 Rdlr. (6 Præstekald ere
kongelige, de øvrige bortgives af Stiftamtmanden i Kronens Navn
efter Biskoppens Indstilling, som, naar den ikke tiltrædes af
Førstnævnte, forelægges Cultusministeren til Afgjørelse).
Endelig meddeles en Oversigt over Islands aarlige offentlige
Indtægter og Udgifter overensstemmende med Finansloven, med
Angivelse af Kilderne til Kundskab om Forholdet i tidligere Aar*).
*) Indtægterne som i 1845 vare 16,223 Rdlr. og i 1850—51 28,320
Rdlr. udgjøre for Tiden 31,995 Rdlr. og bestaae dels i Afgift af Arv
og solgt fast Eiendom 730 Rd., af Betaling for Bevillinger og Skat
for Værdighedsnavne, hver 500 Rd., dels Indtægter af Lenssysleme
2,610, Kongetiender 2,920, Skibsafgifter 9,400 Rd., Indtægter af
Kongegodset 7,910, Althingsskatter 4,350 Rd. og flere andre
Afgifter. Udgifterne som i 1845 var 27,361 Rd. og i 1850—51
46,203 ere stegne til 52,437 Rd., hvoraf gaa til Lønninger 30,145
Rd. (til Stiftamtmanden 3,800, 2de Amtmrend, 1 Landfoged, 2 af
Sysselmændene (de andre leve af Sportler og Forpagtning af
Kronens Indtægter) til 3 Overdommere, Byfogdcn i Reykiavik,
Landlægen, 7 Herredslæger, Gjordemodre, Biskopen (2600),
Forstanderen og 2de Lærere ved Præsleskolen, samt Rector, 1 Overlærer
og 5 Lærere i Latinskolen, begge i Reykiavik. Af de Øvrige
Udgifter mærkes: til „Læresvendene* i Præsteskolen 2,200 Rd.; til
den hoiere Undervisning anvises aarlig 14,000 Rd., men denne Post
kan ikke egentligt ansees for et rent Tilskud af Rigsskatkamineret,
der sidder inde med Indtægterne nf det solgte Bispe- og Skolegods
ligesom med Kjøbesummen for de solgte Kongsjorder, saaledes at,
om end Island for Tiden ikke umiddelbart yder Noget til Rigets
Fællesudgifter, saa kan det neppe heller siges, at der af disse for
dieblikket udredes noget virkeligt Tilskud til Islands indre
Styrelse. Til Postvæsenet paa Landet anvendes kun lidt over 500
Rd., til Postskibet 3,307 Rd ; men den saalænge ønskede
regelmæssige Dampskibsfart, der interesserer det hele Norden, kan vel
ikke længe udeblive, om en saadan ogsaa i Førstningen vilde
udkræve nogen Understøttelse fra den danske Statskasses Side, hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
