Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Grækers Beundring for hans Storhed, Reenhed og Kraft;
vi tör ikke lægge en christelig Maalestok paa nogen af hans
Dyder.
Paa den Maade findes der selv indenfor de hedenske
Mythologier en Art af messianske Spådomme*), men
ingensteds besteratere, större og mere indgribende i Folkets Liv
og Retni g end hos Germanerne. Thi ingen hedensk Tro
peger besterotere ud over sig sel v som utilstrækkelig,1 og ind
i en ny Tid vide forskjellig fra den gamle, en Tid, da "en
Anden, end mægtigere, kommer; dog tör jeg ham ikke
nævne**, siger Hyndla; "da kommer den Mægtige til
Herre-dömmet, den Kraftige ovenfra, som raader for Alt; han
stiller al Trætte og al Tvist, han sætter hellige, uryggelige
Love*’, staar det i Valas Spaadom.
Efter denne Betragtning gaa vi over til Mythen om
Odins Offring til sig selv paa Yggdrasil, en Mythe, som kun
vil forstaaes, naar man forstaar Odins Væsen og Yggdrasils
Betydning som Odins Bærer, og naar den sees i sin inderlige
Sammenhæng med Menneskenes Offring til Odin.
Som Symbol for det Almeenmenneskelige, Repræsentant
for den hele Menneskeslegt, og ligesom Prometheus hos
Grækerne mindende om Adam (L 3. 95 fgg.), staar i germanisk
Mythologi Alfader Odin, Gudernes (Balders og Thors)
Fader, men Mims Ven (Skald. 2) og Lokes Fostbroder. AL
Valhalls Strid bærer han i sit Bryst: han seer Fortiden med
dens Skyld og Fremtiden med det haarde Ragnarok for
Seierguderne. Altid egger han Kjemperne til Strid, i Striden
sees han selv at komme ”med eet öie og Geir i Haand’*,
samlende Einheijer for den uvisse Tid, da Ulven mon komme.
Saa fuldelig have Germanerne föit den nærværende Tilstands
Usalighed, saa dybt have de fölt, at den skyldtes Synden,
ihvorvel dette er tænkt og udtalt i Mythens dunkle Sprog.
Vor forstandige Tale er klarere og gjennemsigtigere, men
den er ogsaa tyndere; Mythens Poesi er dunklere og
fyldi-gere. Kun den aabenbarede Guds Ord er klart for Barnet
og har uudgrundelig Fylde for den Vise.
*) Se horom H.immerlcb» Kagnarok*mylhe, mær S. 15.“».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
