Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vaft>rii&nismål med et af disse dunkle Sporgsmaal, der
rOber ham for Vala, og hvorpaa hun, ligesom får
Vafthrud-ner, bliver Svar skyldig. Ogsaa dette Spørgsmaal, som
er af positiv Natur, har den sædvanlige Virkning, at bøje
den udfrittede og udenfor Odin staaende dæmoniske Magt.
Spørgsmaalets Indhold er, i og for sig, overordentlig
poetisk. Det angaaer Nornernes bittre Graad. Man
tænke sig de Væsner, hvori det ubønhørlige Fatum er
personificeret, græde, og græde bitterlig (at muni
grdtaj! I samme Nu som de ere blevne fålende, maae de
ophOre at være Norner; deres Tid er da omme, og deres
Magt ligesaa. Dette Sptfrgsmaal gaaer saaledes, ligesom
det foregaaende, udover Ragnarok, hvormed Nornernes
Regjering ender. Deri viser altsaa Odins Humor sig, at
han til syvende og sidst lOser Skjæbnens Nodvendighed
ved en ny, en hftjere Nodvendighed, der gaaer udover det
blinde Fatum. Han besværger Besværgelsen ved Synet
ind i den nye Tilstand, ifålge Vflluspå’s udtrykkelige
Udsagn, Nordens Guldalder, og som for de mod ham
staaende Trolddomsmagter er øn lukket Verden. Odins
Ultimata virke altid som det fårste Hanegal paa Gjenfærdet.
I Nattens Mulm ere de fuldt saa stærke som han, men
taale ei Gimle’s Daggry. F5rst lader han dem komme
ud med hele deres skjulte Viden, thi det Eneste, hvorom
han er uvidende, er hvormeget de vide, men naar deres
Kfågt er tilende, og han selv er frigjort fra det Tryk,
som laae i hans Uvidenhed om, hvor langt deres Viden
strakte, btijer han-dem ved sin Overlegenhed i
Kundskab. Denne lader han dem dog kun ane, thi det er
ikke hans Sag, at belære dem. De skulle blot overtydes
om, at han veed Mere end de, men ikke om, hvad
dette Mere er. Saaledes vender han Trykket om imod
dem, selv befriet derfra; han erkjender vel for en Deel
at være samme Skjæbne hjemfalden, som hine Magter,
men der er denne store Forskjel mellem ,ham og dem,
at ham er Gjenfodelsen vis, dem ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
