Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maaskee Englænderne ere inderligere forenede end hos
nogen anden Nation — Overgivenhed og Alvor.
Af de Gvrige mythiske Eddasange taaler ingen i
poetisk Betydning nogen Sammenligning med de alt
berOrte. Jeg bor desuden tilstaae, at et Par af dem,
Hrafnagaldr 6fcins og Fjftlsvinnsmål ere mig
ikke tilstrækkelig forstaaelige, til at jeg kan afvinde dem
nogen for det foreliggende Æmne opbyggelig Side.
Rime-ligviis ere de kun Brudstykker af et stOrre, nu tabt, Hele,
og den forste giver sig, ved Tillægstitelen:
Forspjalls-Ijéfc, kun ud for en Indledning til et mythisk Qvad,
som vi ikke mere besidde. Vel har en udmærket
Forfatter, i „Danmarks Histone i Hedenold46, HI, 26,
betegnet denne Sång, som „en af Edda’s yndigste Odera,
men jeg er tilbftjelig til at antage, at han i dette
Tilfælde, som det undertiden kan gaae, har lagt sin egen
Phantasi og Skjftnhedssands ind i det omhandlede
Edda-Qyad. Jeg veed idetmindste, at en anden hOitbegavet
Grandsker i den gamle nordiske Literatur og Sprog, er
af den Mening, at Hrafnagaldr 6&ins er en Art
Forsøg, eller senere DigtOvelse, hvori Mosaikker af gamle
Qvad ere indflettede. Og denne Anskuelse deles af
en af de bedste nulevende Autoriteter i saadanne
Sager, Dr. Scheving paa Island, der har betegnet det
som et uforstaaeligt og forvirret Fragment. — I
Rigsmål gives os en sindrig Forklaring over Oldtidens tre
Stænders, Jarlers, BOnders og Trælles Afstamning.
Mærkeligt er det og betegnende for den gamle Nordboes
Syns-maade, fat alle disse Menneskeklasser udledes fra een
Fader, Asen Heimdal, men forskjellige M(jdre, ligesom
jo ogsaa Heimdal selv var flere — ni — Mftdres
Afkom*). — Gr6u-Galdr bevæger sig udelukkende om
*) Ved Gjennemlæsningen af Goethe’s Faust, II. Deel, er det
faldet mig paa, at Heimdals-Mythen rimeligviis har foresvævet
den tydske Digter i Behandlingen af hine gaadefulde M titt er,
der have forvoldt saa mange af hans philosophiske
Commen-tatorer Hovedbrud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
