Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lader Christus boe ’sftnde’n til ved Urdas Brand*).*
Denne Yttring om Frelseren er paa sin Viis ligesaa
betegnende for Overgangen fra Hedenskab til Cbristendom,
som Sélarljéfc i den ældre Edda. Fra nu af viser
Rampen mellem den gamle og den nye Tro i Nordens
Digtning sig fornemmelig deri, at begges Lærdomme og
Udtryksmaader sammenblandes, undertiden paa den
besynderligsté Maade, som t. Ex. hos Hallfred
Van-raadeskald. Dog foregaaer dette Ragnarok i Poesiens
Rige kun langsomt og efterhaanden, thi mangei af de
yngre Skjalde, under de to Olaf er i Norge, gik farst i
en fremrykket Alder over til Christendommen, saasom
baade Sen nævnte Hallfred og Sighvat.
2. Den christelige Tids Drapa-Skjaldé^.
Disseere, med Undtagelse af Kong Harald
Haard-raade og Ragnvald Orkentiers Jarl, forsaavidt vi
kjende dem, udelukkende Islændere. De vigtiste af dem
ere, foruden de to nævnte: Hallfred Vanraadeskald
under Olaf Trygvason, Sighvat, Thormod
Kolbru-narskald og Arnor Jarleskald under Olaf den
Hellige og Magnus den Gode, Gunlog Ormetunge
under Olaf den Svenske, Thoraren Lovtunge under
Knud den Store; Snorre, Sturlasson under Hakon
Hakonsson og Skule Jarl; Olaf Hvideskjald under
Valdemar H Seir, og endelig Sturla Thordarson
under Magnus Lagaboter i Norge og Birger Jarl i
Sverige.
Der mader os her, som ovenfor antydet, det
mærkelige Phænomen, at medens den hedenske Bevidsthed
mere og mere forsvinder, og Drapaerne fra denne
Periode derfor i deres Indhold lade Personlighedens chri-
*) — Setbergs kvefea sitja
sufer at Ur&ar brunni.
’ •’ : ’ f : i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
