Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Høgne LaugbjØrnsson afslog med Foragt alle Kong
Harald Haardraades Tilbud om at gjøre ham til Mere end
Bonde. Derfor kunde Kongemagten aldrig hæve sig til
Absolutisme, og derfor besad Nordens Folk en fornuftig
Selvregjering. Kong Magnus den Gode gav efter for
en Skjalds aabne Paamindelser; Olaf Skotkoning blev
paa Thinge vist tilrette af Thorgny og maatte ydmyge
sig for Bønderne; og Olaf den Hellige afsonede ved sin
Død paa Stiklestad, at han havde forbrudt sig imod
denne Frihedsaand. Det var en sund Aand, som
dengang levede i Norden.
Dernæst, naar man gaaer i det Enkelte, var
Personlighedernes Liden taus, Rolighedens Pathos, som jeg
et andet Sted har kaldt den. Ingen Støi, uden
Handlingens, ingen Larm, uden Kampens. Følelserne gaae i
Sagaen indad, og enten hærde stundom forhærde —
eller ødelægge Individet. Drengen, hvis Fader bliver
dræbt, græder indtil han „heller huskera (Færingen
Sig-mund Brestisson); Oldingen, hvis Yndlingssøn er falden,
sørger til han kaster Krykken (Havard); Hrefna brister
af Hjertesorg. Ordet flød sjelden let for vore Forfædre
og Tankerne frøs helst til Handling. Hvis ikke, sprængte
de Livets Baand.
Man sige, hvad man vil, om denne Indesluttethed;
det var nu engang saa. Den sunde, kraftige
Natur.trænger til en fuldstændigere Frigjørelse end Ordets halve
Lettelse. Derfor var Nordboen ogsaa trofast, i Had som
i Venskab, og derfor endte begge saa ofte férst med
Livet; thi Følelsens Gjenstand bestemte Følelsens Indr
hold. Af samme Grund finde vi i Sagaen sjælden en
langvarig Sorg over den Afdøde; det stred,ogsaa imod
den sunde Betragtning af slige Forhold. Selv Hævnen
gik, efter Nordboens Livsanskuelse, ikke som hos Jøder
eller Italienerne, over paa Fomærmerens Børn eller
Slægtninge. Hvam Sturla ansaae det for usømmeligt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
