Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjoldranden er komisk; men i Særdeleshed er den
Feige hjemfalden til Latteren, som Ihændehaver af
„Hoppens Hjerte.44 Ogsaa i det Ydre skildres gjerne
disse Nordens komiske Figurer som smaa og lette,
tungerappe og letfærdige Personer; ja selv indtil Navnet
ere de foragtelige, thi de hedde gjerne Hrapprtf: en
Fl5s, en Slubbert, og betragtedes formodentlig som vær
rende af Trælleæt, hvilket Navnet ogsaa an ty derr
De qvindelige Charakterer svare til de mandlige.
Kydske og rene, trofaste og værdige, underordnende sig
Mandens Villie og deltagende i hans Id berede de ham
TrOst og Husvalelse, naar han vender hjem fra Kamp
og Arbeide. I Reglen virke de formildende og beroligende;
stundom træde de" op med Furiens Lidenskab. Thorberg
Arnasons Hustru Ragnhild (i Olaf den Helliges Historie),
Njauls Hustru Bergthora (i Njåls saga), Helga i Gunlflg
Ormetunges Saga o. s. v., ere sande Mftnstre paa den
nordiske Qvinde. Furierne have vi i Hallgerde (Njåls
Saga), Gudrun Osvifursdatter (Laxdæla) o. s. v.
Hustruens Hverv var, efter nordisk Anskuelse, at vaage
over Husets Ære, og i Mandens Fraværelse repræsentere
Slægten, der ikke, som i den græske Verden, saaledes
som denne skildres os i den homeriske Digtning,
over-antvordedes til halvvoxne SOnners Varetægt, med
For-bigaaelse af Hustruen. Ofte træder hun formanende,
undertiden hidsende op, men bliver i sidste Tilfælde i
Reglen ogsaa sat paa sin rette Plads, som Hildigunne
af Flose i Njåls Saga. Det gamle Norden ejede i det
Hele „ædle Qvinder, skjonne M6er44; thi som Mændene
ere, saaledes ere ogsaa Qvinderne. Sunde Tider
frembringe dygtige Mænd og lydige Qvinder; fordærvede
Tider slappe og daarlige Mandfolk, urolige og ukydske
Fruentimmer.
Med Hensyn til Formen hOre Sagaerne til samme
Digteart, som den nyere Tids Epopeer i ubunden SfcH
- Romanerne, og bestaae af samme episke, lyriske 1 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
