Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pr. Hammerich.
i det Enkelte. Fælledsbeslutningen skulde bringes til
Rigsraadet ved Deputationer, hvor den Geistlige gik ved
Borgerens Side. De Konjungerede sluttede sig herved
til den tidligere Rigsdagssædvane, ved et Udskud at
meddele de andre Stænder og Rigsraadet, hvad der var
vedtaget. Men de gave den, forhoiet Betydning ved
Konjunktionen, og talede desuden om, muligviis i Masse,
i hoitideligt Optog at overbringe Beslutningerne til
Rigsraadet; derved vilde de vække Opsigt og drage
Befolkningen med ind i Bevægelsen. Den 17de September var
man fuldstændig enig om alt dette, og nu forst skred
Geistlighed og Borgerstand til Valg af sine Embedsmænd,
Sekretærer og OrdfOrere; de Konjungeredes Organisation
var afsluttet. Den var beregnet paa, at give
Middelstanden en kjæk, stolt, ærefrygtbydende Holdning.
Hvilken Selvfélelse hos disse Mænd, hvor klogt, sikkert
vare de ikke gaaede fremad! Uvilkaarlig komme vi til
at tænke paa tlers état under Revolutionen 1789. Gaae
videre med Organisationen og drive det til en fælleds
Rigsdagsbeslutning, hvori de to Stænder overstemte den
tredie, var naturligviis, efter Omstændighederne, en
Umulighed for de Konjungerede; Rigsdagen 1536 med sin
Fælledsbeslutning og nogle Fælledsbeslutninger i de sidste
Krigsaar ere temmelig enestaaende i vor Historie.
Universitetets Fuldmægtige bleve saa forbittrede over
Sagernes Gang, at de i Forening med sine Vælgere gjorde
Indsigelse mod Regjeringsforslaget, hvorpaa de, efter
acta consistorii, frå den 19de September til 14de Oktober
trak sig ganske tilbage fra Rigsdagen, stolende paa
Adelen og overladende den Æren eller snarere Hadet
for en Privilegiekamp. Denne de „HOilærdes“ Færd var
baade uklog og uværdig for Universitetet som den frie
Tankes Repræsentant, og svarede kun slet til, hvad
man skulde have ventet sig af en Hftiskole, der havde
fostret Mænd som Dybvaderne, Scavenius og Svane.
Kongen bedomte den skarpt; lerkeske Dagbog har be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
