Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongeriget, de næste i Rangen have vel næppe havt
en Befolkning af 3 til 4000. At dømme efter en
Skatteliste i Geheimearkivet for 1650, fulgte Aalborg efter
Kjøbenhavn, saa Odense, Ribe, Aarhuus, dog saadanne
Beregninger ere saare usikkre. Saameget bliver ialtfald
sikkert nok, at Befolkningen og Skatteevnen dengang
var yderst ringe, og at Landet var fuldt af Fattige.
Disse have det vistnok altid herhjemme forholdsviis
taaleligt, især i hine Dage, hvor enhver Familie satte
en Ære i, om mulig, ikke at lade sine fattige Medlemmer
hungre eller falde det Offenlige til Byrde; de gravede
sig Tørv i Mosen, gik, som man endnu kan see det paa
Landet, med Mælkekrukken og Meelfadet fra Huus til
Huus og kom sjælden tomhændede hjem. Men under en
saa almindelig Forarmelse maatte de alligevel udstaae
meget og forøgede naturligviis Nøden i Landet.
Sammenfatte vi alt det saaledes Udviklede, kan det ikke
undre os, at Rigsdagen studser over det vældige Budget
paa 4 Millioner, som forelægges den, og bliver forfærdet
derover. Lod det sig muligviis formindske? Derom kom
det, paa Grund af den store Spænding mellem de
forskjellige Stænder og de deraf følgende Begivenheder, slet ikke
til nogen Forhandling; hele Opmærksomheden var
sysselsat i en anden Retning.
De to Partier tørne, som antydet, strax sammen,
idet de selv skal reise Spørgsmaalet om Byrdens lige
Fordeling. Ridderskabet holder først paa Privilegierne
om Skattefrihed og indgiver en fuld Protest imod
Re-gjeringsforslaget, hvilken Kongen ved Gabel meddeler de
andre Stænder til tjenstligst og behageligst Underretning;
det er fSrste Gang, denne Mand viser sig for dem i
kongeligt Ærinde. Siden bleve de Adelige vel lidt føieligere,
men vilde alligevel kun gaae ind paa Sagen for 3 Aar
og med mange Indskrænkninger, saasom, at være frie
for at betale for, hvad de selv fortærede paa
Herre-gaarden. De Konjungerede tænke anderledes; hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
