Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gerede havde ligesom Adelen bevilget Konsumtionen, og
Borgerstandens næppe alvorlig meente Begjering om, at
forskaanes herfor, blev lagt til Side. Taxterne vare
gjen-nemgaaede og vedtagne i Plenarmøder, Sagen i sin
Heel-hed var saaledes tilendebragt, om Stempelpapiret derimod
stredes man endnu. Disse oprindelige Stridsæmner trængte«
dog aldeles i Baggrunden af, hvad der stod paa
Dagsordenen : de Konjungeredes Forslag om Lenenes Inddra-.
gelse. Siden Dybvadernes Dage var Leenssagen. hvad
Fæstesagen, ogsaa en middelalderlig Levning, nu er: det
stadige Middel til at vække Røre. Kronens Leen havde
hidtil været Adelens Rigdomskilde, sikkret ved
Haand-fæstningen; saagodtsom alle Krongodser vare bortforlenede
til den og indbragte aarlig, som vi vide, ikke mindre
end 2 Millioner Speciesdalere, efter vore Forhold altsaa vel 6
Millioner. Kunde Kronen inddrage dem, hvilken
Pengemagt vilde den da ikke faae ihænde! Den maatte alene
derved, ligesom ved Indtægterne i en Art Normalbudget,
gjøres meget mindre afhængig af stændersk Bevilling og
skaffe sig en ukjendt Grad af Selvstændighed. Landet
vilde atter komme til Kræfter og kunne sætte sig i
For-svarsstilling, Middelstand og Bonde vilde lettes i de tungeste
Byrder; to Millioner aarlig, det var jo Halvdelen af, hvad
der nu fordredes. Men for Adelens Magt vilde det
rigtignok være et Banesaar, og den strittede imod efter
Evne. Udbrød end een eller anden Herre i sædvanligt,
letsindigt Overmod: ,,aa, hvad Borgerne gjøre idag, vil
de komme til at fortryde imorgen!44 fftlte de Fleste dog
bedre, hvad det gjaldt om; de vidste, hvor splidagtig
Standen igrunden var, havde mærket Kongens Stilling
til Forslaget, og de kjendte noget til Rigsraadets Halv-’
hed. Det havde i denne Sag viist sig føieligere mod
Kongen, hed det, siden den 26de September, og, tør vi
slutte fra Gunde Rosenkrands’s forhen anførte Yttringer,
var det vel ikke utilbøieligt til mindre Reformer, som
alligevel kunde ramme Leensmanden folelig nok. Nævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
