- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Tredje Aargangs förste Hefte. 1857 /
139

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ventede i Drabantsalen — og de maatte vente længe —,
underholdt Hans Schak og Hannibal Sehested sig med
dem og gave dem god Trøst. Sehested spurgte, om
ikke Meningen var den, at baade Mand og Kvinde skulde
arve, og indmeldte Svaret strax til Raadet, som endnu
ikke var kommet til Afslutning. Endelig indfandt
Rigs-raader og Adel sig. De Første overdrage nu Kongen
og hans Huus Arveret baade paa Sværd- og Spindesiden,
alene med Forbehold s,f Rigets Udelelighed og alle
Stændernes Privilegier; Adelen maa have indgivet et lignende
Overdragelsesbrev, imidlertid har det hidtil ikke været
til at opdage. Skjøndt alle Stænderne saaledes i
Hovedsagen vare enige, fremtræder denne Enighed dog heller
ikke nu i nogen Fælledsbeslutning. Klokken tolv bleve
Fløidørewe aabnede, og Stændernes Plenum stededes ind
for Kongen i den grønne Sal. Niels Trolle førte Ordet
for Raadet og Adelen, men forsnakkede sig uheldigviis
og talte kun om Arveret for den mandlige Linie; Kongen
gaaer ham et Skridt nærmere ind paa Livet og maaler
ham med Oinene, saa han bliver heelt forlegen og gaaer
istaa. Derefter holdt Biskoppen en Tale paa de
Kon-jungeredes Vegne, sluttede med en Takkebøn til Gud og
ønskede Kongen og Alle til Lykke „af Gud Fader og
Søn og Helligaandu; „og hvo dette med mig ønsker og
begjerer, føiede han til, sige som jeg med høi Røst
Amen!a Et lydeligt Amen lod sig høre fra Forsamlingen.
Nu begyndte gj ensidige Høflighedsyttringer fra Stand til
Stand og Lykønskninger til Kongen, hvorpaa Hannibal
Sehested i hans Navn svarede og takkede, fordringer
blandede sig mellem Lykønskningerne. Biskoppen taler
om en ny Reces, som Kongen maa give i Forening med
Stænderne, istedetfor de gamle, nu afskaffede Love;:
Nansen begjerer i Henhold til Kjøbenhavns Privilegier,
at Geistlige og Borgerligfødte blive optagne med i
Raadet. „Derom skal som snarest tages Bestemmelse^, sagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:26:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/3-1/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free