Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fleste vilde. Men Biskop Svane og andre Bisper
af-brOde ham: „det vilde nu vel blive noget for langvarigt,
det var over Middagstid, og Aftensangen skulde snart til
at begynde.44 Rimeligviis har i dette Oieblik Tanken*
om Diktaturet levende bevæget Svane, og han Onskede
Tid til at overveie den og hOre sig for om Sagen
vedhove; den skræmmede ham næppe, blandt Lederne var
Ingen bedre Hofmand end han. Man skiltes altsaa ad,
og saasnart Aftensang var forbi, samledes man atter;
kun Lange udeblev, og det el’ter udtrykkelig kongelig
Befaling, saa man mærkede, hvorfra Vinden blæste. Det
blev et Vendepunkt i Statsomvæltningen. Stænderne,
som hidtil havde sOrget baade for Kongens og sin egen
Sag, grebe Feil i det sidste, saa vanskelige Oieblik, ledede
af en i sig selv ædel, men upolitisk Folelse: ubegrændset
Tillid til Kongen.
To Sporgsmaal forelaae til Beslutning. Skulde
Kongen lOses fra sin Ed paa Haandfæstningen? Herpaa
svaredes der med et Ja; det gik efter Svanes Raad til
Kongen for Rigsdagen, de, som havde bundet ham,
lOste ham nu. Men hvad skulde da træde istedetfor
den? Alle Adelsmænd, Flere af Rigsraadet og
idet-mindste een jydsk Borgemester foresloge en ny kongelig
Forsikkring; det stemmede ganske baade med
Rigsraa-dets Forbehold om Privilegierne, de to Stænders
Forbehold om en Revers og Biskoppens og Nansens Udtalelser
igaar. Svane var dog nu blevet af en anden Mening
og sagde, „man kunde ikke paa eengang lose og binde
Kongen;44 han havde desuden vidst, at drage Nansen
med sig, naturligviis ved at tage denne Borgerfrihedens
djærve Talsmand fra den Ommeste Side, hans Tillid til
Kongen. Nansen lægger altsaa ikke det omtalte færdige
Forfatningsudkast paa Bordet som et claim of rights,
hvorimod han, ligesom for sidstegang at ftjle sig for, gjOr
det SpOrgsmaal: hvilke Privilegier Adelen vel tænkte,
at sikkre sig. Her var det yderste Oieblik kommet, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
