Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Varslerae vare lidet glædelige; gik det saaledes
med de meest Kongeligsindede blandt Stænderne,
hvorledes vilde det da gaae, naar Sagen kom for i selve de
samlede Stænders Mode? Og hvo borgede for Folket
rundtomkring, der kjendelig befandt sig i en ophidset
Stemning? Rygterne om, hvad der var i Gjære, havde
vundet Udbredelse. Hvilken Sammenstimlen paa
Post-gaarden, hvor Dortavlen hængte med en blaa Rytter
paa hvid Hest, hvergang man ventede sin Post med
Nyheder fra Hovedstaden; hvilket Hastværk med at udfritte
de Reisende, aabne Brevene og meddele deres Indhold
til Omkringstaaende, hvilken hoirostet Tale paa Kroer
og Herbergeersteder! Nu hed det ikke længer i dybeste
Underdanighed: „vores gode Herr Leensmand, vores
kjære Herremand44, Ridderskabet fik heelt andre Navne.
Selv BCnderne begyndte at vaagne, Ladefogdens Pidsk
havde ikke ganske kuet dem. Paa mange Steder, navnlig
i Skovegnene, havde de grebet til Vaaben under Krigen
og udfort dristige Overfald, ikke Faa bleve til BelOnning
for tapper Daad fritagne for Vornedskabet; nu gaae de
frem af de usle, forrogede Leerhytter, fordre Frihed og
Eiendom og klage bittert over „det ægyptiske
Trældoms-aag“, man har lagt paa dem. Tanken herom kunde vel
vække Betænkeligheder i Udskuddet, en Borgerkrig hOrte
ikke til Umulighederne, for lidt over hundrede Aar havde
jo Borger og Bonde reist sig, og Adelsborgene stode i
Luer. Men hvad vilde den, naar Alt gik bedst, saa
til-sidst lede til? Her stod England, det af Omvæltninger
hjemsogte, nu saa modige England advarende for Oine.
Omvæltningen herhjemme var, forsaavidt den kom
nedenfra, fornemmelig udgaaet fra demokratisk Lighedsfålelse,
denne var det Fremherskende, Friheden, Stændermagten
var ikke Hovedsagen; hele Tidens Strom fftrte jo hen
mod en Enevælde. Kongerne i Danmark havde altid
viist sig som de Ringes Beskjermere, de hadede Adelen
og havde allerede i Kjobenhavns Privilegier tilfredsstillet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>