Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indblandinger, ligesaalidt som Kjøbenhavns
Borgervæbning, førend i de forste Dage af Januar en Bestemmelse
træffes, der, hvad Danmark angaaer, er aldeles over^
flødig til Arveregjeringens Stadfæstelse, da Landet jo
havde vedtaget denne og hyldet Arvekongen gjennem sine
lovlige Fuldmægtige. Bestemmelsen faaer kun Betyde
ning, ved at indføre Enevælden og gjøre Kongens perr
sonlige Diktatur arveligt paa alle hans Efterkommere.
Det er Arveenevoldsakten jeg sigter til, dette første,
høist betegnende Skridt paa Absolutismens Vei, en ny
Statsomvæltning foretaget fraoven, maaskee juridisk
forsvarlig, men moralsk forkastelig. Vi træffe ved samme
Tid en saa mærkværdig skarp.Tankeudvikling hos
Hovedstyreren Gabel, at han maa være naaet tilbunds i
Suve-rænitets-Theorien; hans Søn fortæller nemlig, det var
paa Tale, at fremstille, ikke Stændernes Overdragelse,
men Kongedømmets guddommelige Magtfylde som
Grundvold for Enevælden. Dette skete imidlertid ikke, det
havde været uklogt, hvorimod man, som sædvanlig,
skyndte sig stærkt med, i den beleilige Stund at gaae
over fra Tanke til Handling. Arveenevoldsakten blev
for Danmarks Vedkommende udstedt 10de Januar 1661
og underskrevet af hver adelig Familiefader og hver
Præst i Kongeriget, af de slesvigske Præster i
Tørning-leen og paa Als og Æro og endelig af omtrent 400
Borgere, men ikke af Bønderne; de ansaaes ikke den Ære
værd. Her erklære Underskriverne: „at de, utvungne,
uden Kongens Tilskyndelse, Anmodning eller Begjering,
af egen fri Villie og gode Betænkende have tilsvoret
Kongen og hans ægte Livsarvinger af mandlig og
kvindelig Linie Arverettighed til Danmarks og Norges Riger,
samt alle jura majestatis, absolut Regjering og alle
Re-galia.44 De sværge ham derfor Troskab som „absolut
suveræn Arveherre og Konge.46 Endvidere, „efterat
Kongen har fastsat Rigernes Udelelighed, stille de udi
hans kongelige Majestæts egen naadigste Villie, ikke
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
