- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Tredje Aargangs förste Hefte. 1857 /
166

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vinteren af et bævrende Nordlys, Dalbygderne, de
yppige Sæterlier, Fosserne i deres Pragt og Vælde,
de dunkle, eensomrne Skove, Fjordene, Oerne,
Fjeld-Ørkenens ode Storhed — Ingen saae dem, uden en
rei-sende, vranten Forretningsmand, der var ilde tilfreds
med Anstrengelsen, de livsfarlige Broer og Veie og de
slette Værtshuse, kortsagt næsten Alt, undtagen den
Gjæstfrihed, Dolen viste mod ham. Da kunde han
ved god Beværtning forfriske sig efter det Barkebrød
og den Mysevalle, han ellers havde maattet tage
tiltakke med. Almuen var i Ry for Tapperhed,
Troskab og djærvt Frihedssind, Kniven sad los i Beltet,
Bøssen hængte over Axelen, det var ikke sikkert, at
komme disse halvvilde Mennesker altfor nær. Adelen,
en Indpodning fra Danmark og følgelig ikke ret national,
fik aldrig Rum til at brede sig mellem Fjeldene, som
histnede paa Sletterne, den byggede sig ingen
pragtfulde Borge; vistnok havde den sine udstrakte
Privilegier, men Odelsretten kunde dog alligevel holde den
Stangen, og selv Leilændingen havde det ikke saa^haardt.
Den Bondemand, som med blottet Bryst og Knæ trodsede
den skarpeste Sno i Dalen, den Fisker, som pløiede
Nordhavets høie Søer, lod sig just ikke let kue. Stolt af
en Nedstammelse fra Oldtidens ypperste Slægter,, sad
han paa sin vakkre, med Svalegang, Spiir, Veirfløie og
Træudskjæringer prydede Bjælkegaard. Han holdt over
de fædrene Skikke ganske som i Sagaernes Tid, over
Æres-kampene, Beltespændingen, Folkeforly stelsen ved at see
„Graahesterne44 (Hingstene) slaaes, han gik i den gamle
Dragt, tiltalte selv den Fornemste med sit „Du,44 mødte ved
Gilderne med Ligkiste, for det Tilfælde at Nogen skulde
blive stukken ihjel, drak St. Olafs og Treenighedens
Minni, skjød sin Bams, sin Elg, sin Reen eller
Graa-been og brød sig feilt om Herremanden. I hele Europa
gaves der kun i Alpelandene en Bondestand, der kunde
maale sig med den norske; baade Folkets Eiendomme-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:26:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/3-1/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free