Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saaofte paaankede Tilsidesættelse af Landet anfåre de
den sande Grund: „det er Herrens Oie, som gjor Studen
fed"; af samme Grund, Frastanden fra Regjeringens
Sæde, var ogsaa Jylland mere forsomt end Sjælland.
Saaledes tænker Forfatteren til „norske Sau", hans
Samtidige Absalon Pedersen og en unævnt
Fædrelandsven, rimeligviis Geistlig eller Lagmand, som 1656 ved
Prindsens Hylding indgav det, i Budstikken for 1825
trykte „Beviis for, at Norge altid har været et Arverige";
i skarpe Udtryk irnodegaaer denne „den dumdristige og
vildfarende Mening, at Norge var en dansk Provinds".
Her, ligesom i de norske Studenters Fordring om norske
Professorer, ligger en Spire, ikke til social Opposition
som i Danmark, men vel til en national. Det mærkes
dog ikke, at saadanne Mænd droge Folket med sig,
dertil vare, som omtalt, Samfundsforholdene for frie og
gode; Masserne vedbleve altsaa, at befinde sig i en
politisk Uskyldighedsstand. Naar Regjeringen, hvad den
ofte gjorde, kun passede, at forhandle Skattesager enten
med hver Stand for sig, Bondestanden ikke at forglemme,
eller med samtlige Stænder paa en Rigsdag, naar
Skattebyrde, Adelsmagt, Indkvartering og Soldaterudskrivning
ikke bleve for strenge, naar Odelsretten holdtes vedlige,
slog man sig gjerne tiltaals; i modsat Fald udbrod der et lille
Mytteri i een eller anden Dalbygd, det var det Hele.
Rigsdage, Provindsforsamlinger komme sammen et Par
Dage, bevilge, skilles ad, udenat nogen politisk
Bevægelse, som i Danmark, skaffer sig Luft paa dem. At
Middelstand og Bonde aldrig deeltoge i Kongevalg, hvortil
stundum dog baade Adel og Lagmænd indkaldtes, faldt
dem ikke saa forunderligt; Norges Rige var jo i deres
Oine fra Arilds Tid et Arverige, Kongen „odelsbaaren
til Tronen", Kongedømmet havde her ganske
anderledes end i det øvrige Norden . dyb Rod i Folkets
Tænkesæt. Hvi skulde dette da savne nogen Valgret?
Det maatte tværtimod finde det ganske i sin Orden, ja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
