Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
terkommere adövet snart som vise Herskere, snart som vilde
blodtörstige Tyranner, og at Fölgerne af hint Herskersystem har været
Rigdom, Velvære, Oplysning og Gudsfrygt, af dette Vanmagt,
Raa-hed og Undergang.
Principet for det gode System er, ved menneskelig Klögt og
Arbeide at understötte Naturens Productionskraft i visse for
Mennesket nyttige Retninger. Dette har ledet til Plantedyrkning og
Dyravl. Til jo flere af Jordens levende Naturfrembringelser — Planter
og Dyr — denne dets mere umiddelbare Forsorg udstraktes, desto
jævnere, desto rigeligere strömmede Kilderne til Menneskehedens
Ernæring og Nydelse. *
Men adskillige for Menneskene nyttige Dyr og Vexter kunde
ikke tildeles den samme Omhu og Pleie, og dog bleve i de mere
civiliserede Statssamfund selv disse ikke ganske undragne
Herskerens Omsorg. Det madnyttige Vildt beskyttedes ved Fredningslove
og for Skovenes Benyttelse opstilledes visse Regler. Samfundene fölte
og erkjendte tfet moralske Ansvar, som Herredömmet paalagde dem.
De fölte at Efterslægten havde et uafviseligt Krav paa at Naturen*
frivillig ydede Gaver af de nærværende Indehavere bleve benyttede
saaledes, at de ogsaa kunde strække til for den. De Love, som
sigtede til Fyldestgjörelsen af dette Efterslægtens Krav, maatte
naturligvis medföre Indskrænkninger i Enkeltmands ubundne
Benyttelses-ret, og bleve derfor ogsaa ofte modtagne med Uvillie og Knurren
af dem, hvis fordums Frihed de paalagde et Baand.
Dette har hos os været Tilfældet med et Par af de i det sidste
Decennium emanerede Fredningslove, og især med den der paabyder
Fredning af Lax og Söörret i Forplantningstiden. En Fredning af
saadanne Dyrarter, hvis Formerelsesevne er saa uhyre som Fiskenes,
forekommer de Fleste överflödig og unyttig. Henviser man dem
til den ubestridelige Kjendsgjerning, at visse Fiskearters Mængde
under den ubundne Fiskerifrihed have aftaget i en betænkelig og for
Samfundets Vel skadelig Grad, da indvende de, at Aarsagen til
denne Aftagen ikke kan tilskrives Menneskene, men beror paa
ube-kjendte Naturaarsager, og at en Fredningslov alene bliver brydsom,
uden at det tilsigtede Öiemed derved opnaaes.
Da Forfatteren har havt en væsentlig Del i saa vel denne som i
de andre i de sidste 12 Aar emanerede Fredningslove, anser han
sig forpligtet til at optræde som Forsvarer af den paaankede Lovs
Hensigtsmæssighed, og stötter sig i denne Henseende saavel til de
af angjeldende Fiskearters Natur og Levemaade hentede Grunde,
som tillige paa Erfaringer fra Skotland, hvis Laxefiskeriers Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
