Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blive overholdte. Hos os har fra umindelige Tider Laxefiskerier
været en med Besiddelsen af tilliggende Land förbunden Eiendom,
og aldrig som i Skotland tilhört Kronen. Han sætter sit Haab til
en almindelig Benyttelse af den kunstige Fiskeudklækning i
Forbindelse med vor lempelige Fredningslov.
Samfundet bör nu fordre af Laxefiskeriernes Indehavere, at de
for den Beskyttelse, som det yder deres Bedrift, skal være
forpligtede til ved egen Anstrængelse og Bekostning at producere i det
mindste en stor Del af den Vare, hvortil de ved Lovene ere blevne
om ikke Ene- saa dog Fortrinsberettigede. Paa denne Maade
optræde de ifölge almindelige Retsbegreber som Hovedeiere af den \
Elver og Söer værende Laxemængde, og den almindelige
Retsfö-lelse, ublandet af höiere Samfundshensyn, vil træde mere over paa
deres Side, og dette er — som enhver vil indse — af den höieste
Vigtighed i denne Sag.
Denne Bedrift faar derved nogen Lighed med den Dyreavl, som
drives i mange Egne og det hos os. Lader os for et Öieblik
be-trakte Rensdyravlen saaledes som den drives af de Foreninger, der
i de sidste Par Decennier have bestaaet og tildels endnu bestaa i
de til Langfjeldene stödende Distrikter saavel i det östen- som
ve-stenfjeldske Norge. Lovgivningen omgiver denne Eiendom med de
samme Garantier som enhver anden, uagtet Besidderne ikke bygge
Huse for deres Hjorde, ei heller indsamle Forraad til deres
Underholdning, men lade dem frit nære sig paa de til deres Distrikt
hö-rende fælles Fjeldstrækninger. Det Bryderi og den Bekostning, som
er forbunden med denne Eiendom, er ikke större end den, som
Fi-skerieierne maa underkaste sig ved en stadig dreven og regelmæssig
Laxeavl. Dette vil fremgaa af det Fölgende äf denne Afhandling,
som skal handle om
den hunstige Fiskeformerelse.
Forfatteren giver först en kort historisk Oversigt af denne
Me-thodes Opfindelse og Udbredning, samt de vigtigste Kilder, hvoraf
man kan hente Oplysning om denne Sag. Han udhæver Professor
Coste som den Mand, der i vor Tid har den störste Fortjeneste af
at have vakt Europas opmærksomhed for denne Sag, saavel ved
sine Skrifter, som ved sine Forsög og ved sin Indflydelse paa sit
Lands Regjering, som efter hans Tilskyndelse har bevilget
betydelige Bidrag til dens Fremme. Han skildrer dernæst dens
Begyndelse og videre Udvikling i Norge. I 1854 bevilgede Selskabet for
Norges Vel, efter Indstilling fra Forfatteren, som lige fra 1852 af i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
