Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
döde midt under truende Farer og ængstet for sine umyn*
dige Sönner, turde Haakon rolig see Fremtiden imöde,, uagtet
han heller ikke efterlod nogen myndig Arving; thi nu var
Kongedömmet sikret; ingen Fare traede det mere — dets
Udvikling er fuldéndt.
Haakon kunde förat med fuld Sandhed sige; Folket er
min Eiendoni, som jeg har arvet og som jeg kan behandla
som jeg selv vil; — eg det kande Magnus Lagaböter, uagtet
Løven allerede hjemlede ham en uindskrænket og kun aJf
Gud ©øntrolleret Myndighed, neppe $ige ligeoverfor inseede
Lendermænd og en herskesyg Geistlighed. Det var lykketis
Haakon endnu fuldstændigere end tilforn at sammentra&oge
al Landsstyrelse i Kongens Person. Lændermændene havde
dog paa en vis Maade Characteren af Slatsernbedamænd; men
Sysselmæridene og Lagmandene t som efterhaandeu kpm i
deres Sted og som nu vare Rigets eneste Embedsmænd,
kunde alene ansees for Kongens private Ombud; de in od toge
deres Lön af Kongens private Casse og bestyrede de dem
betroede Districter paa samme Maade som Forpagtere bestyra
en Privatmands Eicndom. — Folket fandt sig med
Taalmo-dighed i denne saa fuldstændige politiske Fornedrelse. I en
lang Aarrække behersket af retfærdige og kraftige Styrere,
havde Almuen vænnet sig til i Kongen at see sin naturlige
Beskytter mod Overlast og Undertrykkelse; den ansaa sig
derfor forpligtet til at vise ham en ubetinget Lydighed og
gjorde det gjerne, fordi den elskede sin gamle KongeæL
Efterat Haakon Magnussen havde knækket Slormændene og
Geislligheden, herskede ingen Misfornöielse med Kongens
Enevælde. 1 Virkeligheden synes ogsaa Normændene at have
været lykkeligere end de fleste andre Folk paa hiin Tid.
Folket var, om end politisk umyndigt, dog paa en vis Maade
frit: Odelsmændene sadde trygge paa sine Gaarde, beskyttede
mod alle Undertrykkelser af Loven og af Kongen, aom i
Folkets Kjærlighed og Velfærd saa den bedste Stolte for
sin egen Magt. Ingen Tvingborge hævede sig her, ingen
bevæbnede Adelsmænd droge her rundt Laftdet med sim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
