Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At man i Norge var misfornöiet med Foreningen og kun
holdt ved den, fordi Folkel fölte sig bundet ved Arveloven,
er saare rimeligt. Men heller ikke i Sverige syntes man
dengang gjerne at have villet dele Konge med et andet Land.
Aristocraterne og de herskesyge Prælater havde endnu ei
saamegen Magt, at de kunde gjöre en uafhængig
Standsin-teresse gjældende; de maatte rimeligviis endnu i en vis Grad
rette sig efter Almuen — og den vilde her som overalt
gjerne have sin egen Konge. — For Norges Selvstændighed
var| derfor ei meget at befrygte af Föreningen med Sverige;
men i andre Henseender skulde den dog vise, hvor
mangelfuld den norske Stats Udvikling havde været og hvor ganske
hjælpelost Folket var uden Konge. Magnus Erikssons lange
og ulykkelige Regjering fortjener derfor at kaldes et
betydningsfuldt Forspil til Calmarunionen, et Vink om hvad Rolle
Norge vilde komme til at spille i en efterfölgende Tids
Stænderforbindelser. — Efter Overeenskomsten af 1319 (Norges
gamle Love III, 146) skulde Kongen opholde sig lige længe
i hvert Rige; i hans Fraværelse var Landsstyrelsen i
Rigs-raadets Hænder. Men det norske Rigsraad var ingenlunde
en saadan Rolle voxen. Under et uindskrænket Kongedomme
have vi seet det vegetere som en magteslos Indretning, selv
medens de anseede Lendermænd vare dets selvskrevne
Medlemmer. Nu derimod bleve Rigsraaderne umiddelbart
valgte af Kongen, fornemmelig mellem de lidet anseede og
til Kongens Person nöie knyttede Riddere — og Rigsraadet
var saaledes nu fuldkomment blevet en Deel af Kongedommet.
Uden Stötte hos Folket eller i en mægtig og uafhængig Stand
var det lidet istand til at gjöre en selvstændig Myndighed
gjældende. — Det saa derfor sörgeligt ud med Landsstyrelsen
i Norge. Under Kongens lange og hyppige Fraværelser
ophorte fuldstændig Samholdet i Staten. Alting maatte hvile,
og Landet syntes at befinde sig i en slap Oplosningstilstand.
Det var under saadanne Omstændigheder en Lykke for Norge,
at mægtige og patriotiske Ætlinger af de gamle anseede
Lendermandsætter dengang endnu levede; Mænd som Jon og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
