Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over disse af hinanden uafhængige Stammer en sluttet Kreds
af Hovdinger og mægtige, storættede Hænd danne sig,
hvor-igjennem Rigets Eenhed forberededes. Hen, medens denne
Kreds i Norge brydes og tilintetgjöres af Kongemagten,
styrkedes den og udvidedes under heldige Forholde og gjennem
heldig Paavirkning i Sverige, — og vi see (len tilsidst
herskende, tilintetgjörende de gamle Stammers Selvstyrelse.
Folkungernes Vælde betegner ogsaa Stormandsvældets
Opkomst i Sverige« Vi see Magten efterhaanden gaae mere
og mere over i Hænderne paa Jarlen, Adelens Chef, indtil
den sidste Jarl, Birgers Sönner selv komme paa Thronen,
Istedetfor det gamle Kongedomme, Landskabernes,
Stammernes Kongedomme er dermed et nyt kommet, som i Adelen
maa söge sin fornemste Stötte.
Den nye Periode i det svenske Aristocraties Udvikling,
som saaledes kan regnes fra Folkungernes Ophöielse paa
Thronen, aabnes dog netop med en Tilbagetrængen af
Stor-mandsvældet. Hagnus Birgersori Ladulaas var en kraftig
Regent, som forstod at holde de herskesyge Stonnænd i
Töilen. Hen forgjæves stræbte han at bryde deres Hagt og
vi see ham senere forbinde sig med dem. Han vilde gjöre
Aristocratiet mindre farligt og knytte det nöiere til Kongens
Person. Hen i Virkeligheden tjente de Indretninger og
Bestemmelser, han i denne Hensigt gav, kun til at organisere
Aristocratiet som priviligeret Stand og foröge Antallet af
dets Hedlemmer.
Hagnus Ladulaas indforte efter tydsk og dansk Hönster
Frälserusttjenesten i Sverige. Det hedder i Bestemmelsen
herom af 1285: „Saasom det er værdigt, at de, som fölge
os med Raad og Hjælp,, nyde mere Ære, give vi dem og
deres Gaardsfogeder og deres Landbönder frie for al
kongelig Ret. Vi ville og, at alle Hænd, som os til Hest tjene,
skulle have samme Frelse.a Uagtet nu tilsyneladende
Adgangen stod aaben for Enhver paa denne Haade at frelse
sig og sin Eiendom, koin Bestemmelsen i Virkeligheden dog
kun de Adelige til Gode; thi det var i Almindelighed kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
