Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
styrelse bukfce under og tilbagetrænges. Kongemagten
dannede dog endnu en stærk Modvægt. Men ’de
Thronstridig-heder, som udbröde efter Magnus Ladulaas’s Död og som
omsider ved de skrækkeligste Ulykker forödede hans Huus,
skulle efterhaanden svække Kronens Anseelse. I den for det
svenske Folks Velfærd saa fordærvelige Strid mellem Birger
og Hertugerne Erik og Valdemar er det egentlig
Aristocra-tiet, som væbner Broder mod Broder for under et vildt
Anarchie at styrke sin egen Magt. Stormændene havde alt
længe en overveiende Indflydelse paa Kongevalget, som efter
Sveriges ældgamle Institutioner skulde foregaae ved
Deputerede fra Almuen i de forskjellige Landskaber; de tiltoge sig
nu, da Kongehuset var oprevet ved Borgerkrige, næsten
udelukkende Retten til at besætte den ledige Throne. Et
tre-aarsgammelt Barn, den sidste Ætling af Magnus Ladulaas*s
Slægt, hæves ved den paa Sveriges Kongestol.
Sammensætninger af verdslige og geistlige Store styre nu Riget i en
lang Række af Aar; at Adels-og Præstevælden maatte stige
under en saadan Regjering, er begribeligt nok — ja den
kan egentlig först i denne Tid siges rigtig at have befæstet
sig. — Saaledes havde nu (for at bruge Geijers Ord) et nyt
Sverige fuldstændigt ligesom overbygget det gamle.
Istedet-for Landskabernes systema civitatum, er en Stænderstat
kommen. Det er Adelen og Geistligheden, hvis Interesse
stærkest fremtræde i dette ny Sverige. Ligeoverfor dem
indtager vistnok Kongen endnu en ærefrygtbydende Stilling; men
hans Myndighed er mere udstrakt end egentlig stærk, og den
har ved Brodrc^’riden og Magnus Smeks Mindreaarighed
lidt et alvorligt Knæk. Paa den anden Side er Almuen fra
gammel Tid splittet og uden Sammenhold — og nu næsten
ganske politisk umyndig, ihvorvel aldrig trælbundet og ufri
saaledes som i Danmark. Det ligger allerede begrundet i
Befolkningens oprindelige Eensartethed, at den svenske Bonde
aldrig fölte sig ganske ufri, om han end kaldtes saaledes;
men han var længst vant til at see al offentlig Magt i
Hænderne paa de overmodige Adelsmænd, som med sine talrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
