Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mand folte sig nöiere knyttet til Danmarks Adel, med hvem
han havde fælleds Interesse, end til det Folk, hvoriblandt
han levede, hvis Interesser, om det havda nogen, stad i lige«
frem Strid med hans. Om ,et saadant Sind bære ogsaa de
nange Egteskaber og andre Forbindelser, som i Tidens Lgb
opstede mellem begge Rigers Stormænd, ja selv Sprogenes
Blanding det klareste Vidnesbyrd.
Men vare Aristocraterne blevne fremmede for sit
Folk, vare deres Interesser afsluttede og egoistiske, nu da
de havde hævet sig til nogen Magt og Uafhængighed, maatte
delte i endnu nöiere Grad være Tilfælde med Kirken og dem
Hövdinger. Geistligheden optraadte strax som en afsluttet
Siand; den fik ogsaa de förste Privilegier og, jo mere <tal
udviklede sig, desto mere blev den en Stat i Staten, hvil
Interrøse var romersk og ikke svensk eller dansk. Vi see
Prælaterne i andre Lande slutte sig til hinanden trods Na~
tionalilet,. trods den störste Adskillelse i Udvikling og Inte-*
resser; saameget naturligere var derfor ea Tifclulten her,
hvor Gréndserne vare saa lidet skarpe* hvor ingen national
Folelse endnu havde udviklet sig og hvor Stammeaanden ver
luieU Kirken begyndte desuden allerede i det fjortende
Aarhundrede, medens dens Rigdomme stadig forögedes* at
tabe noget af sin Indflydelse over Folket. Ogsaa af denne
Grund var den tilböielig til i en Forening at söge fornyet
Styrke.
Af Stormandsvældet maatte saaledes med Nödvendighed
en Tilnærmelse frevgaae — og ved denne Tilnærmelse blev
tøjen en virkelig Forening forberedt i Gemytterne.
Tanken om at stifte en Union mellem Rigerne under en
firileds Konge som Overhoved kunde heller ikke længe være
Stænderne fremmed; thi den laa ganske i deres Interesse.
Og det ikke alene forsaavidt de ved at forbinde sig med
hinanden erholdt foröget Styrke til at undertrykke Folket,
men ogsaa i en anden, maaske mere væsentlig Henseende.
Hvorledes var nemlig Stændernes Stilling i Samfundet?
Afsluttede i deres Interesser, underkue de Folket og kjempe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
