Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disae herskesyge Stormænd for myndig. Vi see dem derfor
snart gjöre formeligt Oprör mod ham. For et Syns Skyld
satte de hans egen Sön, Thronfölgeren Erik, i deres Spidse —
og Magnus blev snart nödt til at afstaae denne saagodtsom
det hele Land. Efter Eriks pludselige Död 1359 blev han
vistnok paanyt erkjendt for Sveriges Konge; men med den
ustyrlige Adel forligtes han ingensinde. Han sögte paa den
ene Side at gjöre ialfald for en Del sin Ret som Hersker
gjældende, medens Rigsraadet paa den anden viste den
Störste Afskye for alt, hvad der lignede kongelig Myndighed.
Truet og hadet af Aristocratiet og Prælaterne sluttede
Magnus sig til den danske Kong Valdemar. Ogsaa denne
Regent havde et mægtigt Parti blandt de Store at kjæmpe
med. Efter at have ved sin Klogskab og Udholdenhed
reddet sit Land fra det sörgeligste Anarchi, sögte han tillige* at
kue Stændernes Overmagt. Men dette Forsög vakte en
farlig Modstand mod ham, hvorved den Bygning, han i sin
Regjering saa möisommeligt havde opfort, nær var blevet
omstyrtet.
Disse to Konger havde saaledes hver i sit Rige de
samme Fiender at kjæmpe mod — intet Under derfor, at de
sluttede sig sammen. Hos Valdemar synes Tanken om en
Union mellem de tre nordiske Riger atter at dukke frem.
For end mere at styrke sit Forbund med Magnus fik han en
Forlovelse istand mellem sin Datter Margrethe og Magnus*s
Sön Haakon, som allerede i lang Tid havde været Norges
og senere ogsaa valgtes til Sveriges Konge. Trods de
svenske Stormænds Modstand blev Ægteskabet fuldbyrdet og syntes
at maatte blive af Betydning; thi Valdemars eneste Sön
Christopher* som i lang Tid havde været sygelig, döde sam*
me Aar (1363). Men det var et urimeligt Forsæt at ville
stifte en Union i Norden uden Adelens og Geistlighedens
der; tvertimod kaldes han her den Gode og den .Hellige. Tort
Hist. Rer« Norvg. IV, 453* o. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
