Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mod ham, da han rober Lyst og Villie til selv at herske.
Og inden kort Tid bröd dette Misnöie ud i aabenbart Oprer.
Saaledes syntes dét som om ingen Konge kunde holde
sig inden Sveriges Grændser, som om Kongemagten stadig
skulde blive de herskesyge Rigsraader til Besvær. Under
disse Omstændigheder kunde Unionstanken ikke ligge fjern —
og i Virkeligheden syntes Alt forberedet til dens Realisation
i det svenske Statssamfund. Kongedömmet var siden
Al-brechts Thronbestigeise blevet Folket fremmed, truedes
des-uden og bekjæmpedcs fra alle Kanter. Almuen var
underkuet, Borgerskabet tydsk og i det Væsentlige udelukket fra
alt ofTentllgt Liv. De styrende Interesser vare saaledes kun
Adelens og Geistlighedens — og for dem maatte en Union
være i höieste Grad velkommen.
Uagtet Rigsraadet nemlig allerede længst havde tilrev*!
sig saagodtsom al Magten, behövede det dog stadig
enNav-ne’konge for at herske. Dertil var Albrecht bestemt; men
Forsöget viste, at en indenlandsk Konge aldrig ganske knnde
blive Stormændenes Dukke. Under en fremmed Hersker, en
Unionskonge, som ved at udstrække sin Magt over tven4f
Riger i Grunden ingen beholdt tilbage og som qelden ved
sin personlige Nærværelse kunde udöve nogen Indflydelse,
maatte Rigsraaderne blive eneraadige. Deres Tanke vendtes
derved naturlig mod* Danmark.
Vante til under Albrechts Regjcring at see
Kongedömmet forestille en udeulandsk Magt i Staten kunde det ikke
saare i mindste Maade deres Patriotisme (om de ellers havde
nogen) at see en fremmed Hersker beklæde Sveriges Throne.
Og desuden var den danske Stænderkonge dem neppe frem*
med. Vi have ofte nok udhævet, at den Svqpske Adel og
Geistlighed i Sæder, i Udvikling, i Interesser, ja selv i Sprog
og Slægtskabsforholde havde langt flere Beröringspuncter
med den Danske Adel og Geistlighed end med sit eget Folk.
I Danmark vare Forholdene ligesaa gunstige og maaske
endnu gunstigere for en Union, forsaavidt som Folket her
var endnu mere underkuet, Stænderinteresserne endnu mero
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
