Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Öm Caimarunionen m. M.
49
andet end at befrie sin gamle Fader fra Fangenskabet,
medens han maatte afstaae fra alle Fordringer paa den Svenske
Throne. For Nordmændene var dette vistnok en Lykke,
for-saavidtsom de nu ikke længere skulde dele deres Konge med
et andet Rige. I Virkeligheden spores ogsaa fra denne Tid
en Forbedring i Rigets indre Bestyrelse. Haakon synes at
have været en retsindig Hersker, som oprigtig vilde sit Lands
Vel, og det Norske Folk var derfor, skjönt standset i sin
Udvikling og forarmet, dog paa en vis Maade lykkeligt under
hans Regjering. — Men det kunde ikke vare længe, för hans
ærgjærrige Dronning Margrethe begyndte al udöve
Indflydelse. Allerede i Aaret 1370 havde hun paa Akershuus
födt Sönnen Olaf; som Moder til Rigets Arving maatte
hendes Magt og Anseelse stige. — Vi see imidlertid snart
hendes Planer strække sig videre end til Norge; klog, kraftfuld
og ærgjærrig havde hun stillet sig el Maal, hvis Opnaaelse
hendes egen Stilling og Tidens hele Retning maatte berettige
hende til at haabe. — Aar 1375 döde Valdemar Atterdag.
Vi have allerede omtalt, at han efterlod som nærmest
Berettiget sin ældste Datter Ingeborgs Sön, Albrecht den Yngre af
Mecklenburg. Imidlertid havde denne, da Danmark var et frit
Valgrige, ingensomhelst sikker Adkomst til Thronen og kunde
blot stötte sig til Stændernes almindelige Vedtægt at vælge den
nærmeste Arving. Som Tydsker og understöttet af de
Holstenske Grever maatte han desuden mishage de danske
Ari-stocrater, hos hvem Gre^r Geerts Herredomme var i frisk
Minde. Dronning Margrethe vidste med List at betjene sig
af disse Omstændigheder til at fremme sin egen Sons Valg.
Paa Herredagen i Odense kunde imidlertid Rigets Raad ikke
blive enigt, idet Mange ytrede Frygt for en Forbindelse med
Norge, hvor Kongemagten var stærk. Men de Fleste
betænkte udentvivl Fordelene af at staae under en Konge, som
tillige maatte udstrække sin Magt over et andet Rige;
Margrethe havde desuden ved Gaver gjort Geistligheden til sin
Ven; ved gode Lövter vandt hun omsider ogsaa Adelen —
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
