Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fjernere*) begge Hafthorssönnerne Jon og Sigurd og deres
Börn, Haakon Jonsson og Haakon Sigurdsson. Men ingen
af dem kom ind under nogen Bestemmelse i Arveloven**).
Under disse Omstændigheder — medens Folket slövt og
politisk umyndigt kun ventede paa, at den rette Arving
skulde fremstille sig — var det altsaa Rigsraadet, hvem dot
paalaa at varetage Landets Interesse. Vi have allerede
tU’-forn omtalt, hvor svag og utilstrækkelig denne Institutfoti
var i Norge. Af de verdslige Høvdinger, som sadde i Raa*
det, havde kun faa Rigdom og Anseelse nok til at fcdfrrø
nogen virkelig Indflydelse — og selv disse faa vare under
et uindskrænket Kongedomme, under simple og uudviklede
Statsformer saare lidet opvante i et politisk Liv og derfor
ogsaa uskikkede til at fatte og gjennemföre en energisk
Beslutning. De geistlige Rigsraader derimod formaaede
vistnok endnu at optræde med nogen Selvstændighed og sees
ogsaa at have været de egentlig styrende. Men heller ikke
de havde vel noget dybere Blik for Statens Interesse og
vare desuden allerede længst ved Gaver og Privilegier vundne
for Dronning Margrelhef). Navnlig synes Erkebispen Vinold
Henriksen at have været ivrig for hendes Sag, ja han kan
vel ansees for Hovedhjulet i Bestræbelserne for atter at
forene Norge med Danmark. Aar 1387 reiste han endog ned
til det sidstnævnte Land, og var med at undertegne det
Document, hvorved Margrethe af de skaanske Stænder
erklæredes for Rigets Formynderff). Han vendte nu tilbage
*) Det yil sige, naar man regnede fra Olaf, saaledes som*Loven böd.
Derimod vare de af Alle de nærmest beslægtede med
Kongehuset, da db kun gjennem eet Kvindeled nedstammede fra Haakon
Magfitisson Aaalæg. ,
**) Se Langes Tidsskrift I, 229—30. En Slægtskabstavle findes Sti mil.
til det Norske Folks Sprog etc. III, 489.
f) Se f. E. Diplomatarium Norvegicum I, 510, II, 488, 514 o. fl.
•R) Suhm XIV, 189. Vinold synes iöyrigt at have været en
Udlænding; ialfald kaldes han saa Samll. III, 483.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
