Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig nu mere end tilforn ned tydske Leietropper og erholdt
Bistand hos Hertugerne af Mecklenburg tilligemed adskillige
andre tydske Fyrster. — Men, ligesom Köngedömmet,
saaledes see vi ogsaa Stænderne stötte sig U1 fremmed Hjælp.
Og hvad var naturligere end, at de vendte sig til de med
dem saa nöie forbundne Danske Ständer?
Allerede den 22de Marts 1388 udstedte tolv Rigsraader,
Executorerne af Bo Jonssons Testamente og de mægtigste
Hövdinger for det Svenske Aristocratie et Brev, hvori de
psa Rigets menige Mænds Vegne*) erklære, at de ville have
Margrethe til deres Dronning og aldrig slutte nogen Fred
med Kongen uden hendes Villie. — Mod saa farlige Fiender
inden selve Rigets Grændser kunde Albrecht ikke staae sig;
i Slaget ved Falkjöping, den 24de Februar 1389, hvor han
kjæmpede mod en forenet svensk og dansk Hær, borovedes
han ogsaa paa engang Kronen og Friheden.
Saaledes vare Danmark og Sverige forenede under
Margrethes Scepter. Baandet mellem Rigerne syntes vistnok
endnu löst og tilfældigt. Men vi have seet en heel Udvikling
gaae iforveien og forstaae deraf, at Tilfældets Betydning her
var vækkendeog fremskyndende. — De Svenfcfce Og
Danske Stormænd, ho4 hvem den mere og mere isolerede StiUing
mellem et underkuet Folk og et frygtet Kongedömme tidlig
havde vakt Trangen til Foreninger, maatte med Glæde gribe
den Leilighed, som nu frembödes til at danne en over hele
Norden sig strækkende Conföderation, hvori deres Magt vilde
styrkes. Allerede tilforn ved mange Baand knyttede til
hinanden, behövede de kun at fortsætte, hvad de havde begyndt
— og paa denne Maade syntes Veien banet for Margrethe,
naar hun ogsaa her sögte at gjöre Foreningen mellem
Rigerne varig og stærk. — Hendes Besræbelser gik for det
Förste ud paa at faa Norges Arvekonge, Erik af Pomineren,
*) Åt dette kun var en betydningsløs Formel, behöves neppe at
til-ifties. De Svenske Stormænd vare længst vante til kun at handle
paa sine egne Vegne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
