Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Svaghed og dets falske Stilling traadte under
disse Omstændigheder klart for Dagen. Da der ingen lovlig
Arving fandtes efter Christopher, skulde man ogsaa her
skride til Kongevalg. Det syntes nu at være Tid til ligesom
i Naborigerne at vælge en egen Konge og paa denne Maade
redde Statens Selvstændighed. Men til at fatte en saa
af-gjörende Beslutning manglede der Kraft, Enigbed og
politisk Bevidsthed. Vi see i dets Sted Folket deelt i Partier,
ubestemt at vakle frem og tilbage i det kritiske Öieblik,
medens Rigsraadet spillede sin sædvanlige ynkelige Rolte.
De Danske og Svenske’ havde imidlertid valgt hver sin Konge
og de sögte nu begge at drage det viliielöse Norge over
paa sin Side. Saaledes var Riget et Bytte for disse tvende
Medbeilere, og dets Skjæbne beroede paa, hvem af dem der
seirede. I Norge selv var der et dansk Parti, som vilde
have Christian af Oldenburg, et svensk, som vilde have
Carl Knutson til Konge. Et tredie Parti, der önskede at
see den fra Sigurd Hafthorssön og saaledes af gammel, norsk
Kongeæt nedstammede Drotsete Sigurd Jonsson ophöiet paa
Thronen, havde vistnok den störste Del af Almuen for sig,
men fik dog ingen synderlig Fremgang, fordi Sigurd selv,
ligesom alle Norges verdslige Stormænd paa hin Tid, var
uden ar Fremfærd, ja uden personlig Ærgjærrighed; han
synes heller ikke i mindste Maade at have virket for sin Sag.
Det stod altsaa kun tilbage at opgjöre, om Norge skulde
komme under dansk eller svensk Herredömme. Af disse
to sörgelige Udveie maatte vistnok en Forbindelse med
Danmark ansees for den mindst farlige. Det svenske Partie fik
dog i Begyndelsen Overhaanden, fordi den kraftige
Erkebis-kop Aslak Bolt stillede sig i dets Spidse; det lykkedes hatn
at vinde Störstedelen af Almuen, navnlig i det Nordenfjeldske
for sig; Carl Knutson indkaldtes og blev i Throndhjem kronet
som Norges Konge.
Imidlertid var det danske Parti ingenlunde ledigt. I dets
Spidse stod den i Landet indgiftede danske Adelsmand
Hart-wig Krummerdige og Biskoppen i Oslo, Jens, ogsaa en Dansk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>