Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chtfstwm anerkjendtes som den lovmæssig Valgte. Fofgjæ^s
protesterede Carl mod Forræderiet; ban havde for mange
Fiender mellem Stormændene og han blev snart nödt til at
give efter.
Saaledes see vi allerede nu Naborigerne skalte og valte
med den norske Stat, som de selv finde for godt. Uden at
sporge om Folkets egen Villie bestemme tolv fremmede
Herrer, hvem der skal være Norgeis Konge — ja de vælge
endog den, mod hvem Almuen saagodtsom over det hele
Land havde vist en aabenbar Uvillie. En dybere politisk
Fornedrelse kan ikke tænkes. Vistnok synes det underligt,
at ikke engang ved en saa nedværdigende Behandling den
patriotiske Fölelse vaktes til Liv, at ikke Folket harmedes
over en £aa hensynslos Tilsidesætten af dets eget önske.
tten vi spore dog ikke en eneste Kraftytring, ikke en
eneste alvorlig Bestræbelse for at tilbagevise de overmodige
Danske og Svenske Aristocraters Indblanding i Norges
Anliggender; tvertimod fandt Folket sig med 4en störste
Taal-modighed i at være overrumplet af Stormændene. Og, naar
vi betænke den Norske Stats hele Udvikling, kan dette heller
ikke forundre os.
Det var de Danske og Svenske Stænder, som havde
forbundet sig i Calmarunionen; de forstode ogsaa, som vi
have seet, godt at holde hinanden Stangen og drage Fordel
af Foreningen. Det norske Folk kom derimod ufrivilligt og
tilfældigt med og var ingenlunde sine Naboer voxen i Kraft
eller politisk Dygtighed. Havde der i Norge været et
kraftigt og uafhængigt Aristocrati, skulde Riget ikke have ligget
under; thi Ari&iotiratiet vidste stedse at værne om sine
In-teresser. Der er vel neppe nogen Tvivl om, at en Mand
med Kraft vilde have kunnet bringe Normændene til at reise
sig mod en Konge, som blev dem paanödt paa en saa
nedværdigende Maadd. Men de faae Ætlinger af de anseede
Slægter, der endnu stode tilbage, vare altfor rolige, altfor
lidet politisk vakte Mænd til at de skulde have vovet et saa
afgjörende Skridt, og flere af dem saatedes som t. E. Sigurd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
