Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er ikke saa vanskeligt at overbevise den, der gjerne vil
overbevises; saaledes have de to Doctores her et temmelig
let Spil; thi der er Ingen, der med större Begjerlighed
önsker, at de skal vinde det, end deres Modspiller selv. Og
overhovedet har Holberg med saamegen Kunst viist,
hvorledes Troen, efter en gjentagen Kamp med Tvivl og
Uvished, fæster Rod i Jeppes Sjæl, at vi neppe kunne være saa
ganske sikkre -paa, om vi ikke selv, hvis vi havde været i
hans Sted, og vare blevne fristede med Grunde, der syntes
saa vægtige, og der tillige sluttede Forbund med det inder-*
ligste Önske i vor Barm, om vi da ikke selv, siger jeg, havde
været ligesaa lettroende som han.
Allerede i förste Act mærke vi en Bestræbelse hos Jeppe
til i Illusionens Verden at söge Erstatning for, hvad
Virkeligheden negter ham; allerede her kommer han lidt efter
lidt ind i den Tilstand, hvori Indbildningskraftens Sfyner tage
Tommerne fra Forstanden. Hvad der i förste Act saaledes
forelöbig er gjennemfört, udvikles nu og gjentager sig i
de to fölgende Akter vidtlöftigere, efter en större Maalestok
og i et dristigere Kredslob. Men det Væsentlige er dog det
Samme: lidt efter lidt vendes Blikket bort fra den virkelige
Tilværelse, der nu synes at vige Pladsen for en Herlighed,
hvilken kun har sit Hjem i Drömmens og Indbildningens Rige.
Saaledes er det indre Motiv til hvad der siden skeer, allerede
med fuld Virksomhed i den förste Akt tilstede.
I anden Akt skildres fornemmelig den dramatiske Kamp
og Svingning mellem den dobbelte Existents, mellem
Erindringen om det foregaaende Liv og den illusoriske
Tilværelse, hvori Jeppe nu skal fanges. I tredie Akt derimod har
Illusionen vundet Seir, og’den lokkende, fristende Skintilværelse
er af Jeppe sat som den eneste virkelige, Virkeligheden
betragter han derimod som Daarskab, Dröm og Vanvid; thi
det er hans Beslutning, som sagt, at holde fast ved den
Tro, han finder meest Smag i, og det har ogsaa Udseende
af, at han kan, hvad han vil, thi hans hele Omgivning synes
for Öieblikket ganske at föie sig efter hans Önsker, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>