Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de 2de Stillede, der have faaet flest Stemmer; Sysselmanden og
de tiltagne Mæ&d ere Valgstyrere.
6) Skyrslur um landshagi å Island III Kjøbenh. S. 309—501.
Til Udgivelsen af denne Samling ydes af den danske Statscasse
et aarligt Bidrag af 400 Rdlr. Nærværende Hefte indeholder en
lærerig Afhandling af ovennævte Cand. A. Olafsson, der giver en
sammenlignende og veiledende Oversigt over Øens Folkemængde
til forskjellige Tider, ligefra Oldtiden til vore Dage (fra Aar 1735
med særskilt Angivelse over Tilkomst og Frafald for hvert Aar
og ledsaget af sammenlignende Overrblik over de vigtigste tilsvarende
Forholdstal i andre Lande). Dernæst har Hr. Sigurd Hansen,
Assistent i det isl. Departement i Kjøbenh avn, af officielle Opgaver
over sidste Folketelling uddraget dennes Resultater for hvert enkelt
Sogn, Amt og det hele Land, og endelig har den Samme givet en
Oversigt over Næringsveienes Tilstand samt over Landets offentlige
Indtægter og Udgifter. Ifølge Beregningerne i dette Hefte var
Antallet
Aar af Skattebønder af alle Bønder Folkemængde
1096 4560 14,549 104,753
1311 3990 13,206 95,083
1366 3926 12,526 90,187
1753 2100 6,700 48,430
I 1670—80 viste Lagmand Thorleifur Kortssøns Folketelling
00,000 Indbyggere; i 1703 fandtes 50,444, i 1735 43,377, i
1787 38,667, i 1801 47,207, i 1850 59,157 og i 1855 64,603.
I det sidstnævnte Aar var der 85 Mennesker paa hver af de 7 64
D Mile, der regnes til det bebyggede Land, og 34 paa hver al
Landets 1867 Q Mile, paa Færøerne 358 ’og i Danmark 2381
paa Q Milen. Hovedstaden Rejkiavikur, der i 1801 kun havde
307 Indbyggere, talte i 1855 1,354. — Boligernes Antal i Rejkiavik
var 250, i hele Landet 9,29 7, saaledes at der i Middeltal kommer
7 Mennesker paa hver Gaard, (paa Færøerne 5,5), i det Bønderne
tiltrænge meget Tyende, der ikke sjelderi er gift.’ Med Hensyn til
Nationalitet vare 112 Udlendinger (de fleste danske). Af Mandkjøn
taltes 30,769, af Kvindekjøn 33,734, altsaa Forholdet som 1000
Mandkjøn til 1093 af Kvindekjøn (i 1801 var det som 1000:
1192). Af alt Folk paa Island havde 2,46 af 100 opnaaet en
Alder af 70 Aar og derover, i Danmark 3,17, paa Færøerne 4,65. I
yngre Alfler end 20*Aarvar kun 1 Karl og 51 Koner gifte; af
ældre Folk vare blandt 1000 Karle 53 7 gifte, 395 ugifte, 61
Enke-mænd og 7 skilte; men af 1000 Kvinder 463 gifte, 402 ugifte,
127 Enker og 8 Skilte (paa Færøerne s. A. af 1000 Mdk. over
20 Aar kun 37 3 ugifte og af 1000 Kvdk. 322 ugifte). De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
