Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nærværende Skrift er anlagt efter en betydelig større
M&ale-stok, end det forrige af samme Forfatter; men Fremstillingen er
fremdeles saadan, at Bogen med stor Interesse vil læses af den
dannede Almeenhed.
Forfatteren forudskikker en kort Oversigt over Forholdene i
Oldtiden og viser, at Eideren ligefra den danske Histories
Fremtræden i sikkre Træk har været anerkjendt Rigsgrændse mellem
Danmark og Tydskland (med en* kortvarig Afbrydelse i det 10 de
Aarhundrede) lige til vore Dage, en Grændse, der saaledes har en
historisk og statsretlig Hevd som faae eller ingen andre
Land-Grændser i Europa. Folkegrændsen varDanevirke i Forening med
Egernfjord og Slien. I den mellem denne Linie og Eideren liggende
vilde og øde, af Urskov, Myr og Hede opfyldte Strækning
nedsatte sig endel danske Rydningsmænd, hvorom mange Stedsnavne
endnu vidne, men fornemelfg indvandrede Saxer; mod Sydvest
boe^e fra ældgammel Tid Afdelinger af den frisiske Stamme, der
stod i et meget selvstændigt Forhold til Sydgermanerne og hvis andre,
i Nordtydskland selv bosatte, Afdelinger først langt ud i det 16 de
Aarhundrede efter blodige Kampe bleve undertvungne af
Rigstyd-skerne.
Indenfor Danevirke vidne overalt selv igjennem den latterlige For-»
tydskning i nogle Egne*) Stedsnavnene, den store Mængde
fore-fundne Oldtidslevninger, navnligt Runestene med oldnordiske
Indskrifter, samtidige saavel nordiske som tydske Forfatteres Meddelelser
og de opbevarede Love uimodsigeligt om den nationale Eenhed med
vor Stamme. Endnu i den store Proces, der førtes for den
romerske Keiser af Pommer-Erik imod de holstenske Grever, godtgjordes det
med edelige Vidnesbyrd fra alle Stænder og Landsdele, at
Sønderjylland i Folkelighed, Sprog og Retsforfatning var dansk. Kong
Valdemars jydske Lov gjaldt endnu ind i det 18de Aarhundrede
som Hovedlov og har udenfor Processen og Strafferetten
vedligeholdt sig med enkelte Ændringer til vore Dage. Efter den gamle
Rets Medfør vedblev man lige ind i det 17 de Aarhundrede at
føre Sager offentligt og mundtligt. Sandemænd og Nævninger dømte
almindeligvis i Sagerne; Beviserne førtes ved Vidner og
Docu-menter; dog brugtes Tylvtered til Aarhundredets Ende. Den
Fornærmede eller hans Slægt, ikke Øvrigheden, paatalte i Regelen
Forbrydelser; i Drabssager var Fredkjøb, Mandebod og Forlig med
den, Dræbtes Slægt i stadig Brug til Slutningen af denne Tidsalder.
*) Et Sted, der oprindelig hed Ö, blev forvandlet til Oehe,
Skovby-gaard til Schaubygarde, Sönderborg til Sonderburg, Tönder til
Ton-dern, Graasteen til Grauenstein, Aabenraa til Apenrade, Hoderslev
til Hadersleben, Sundeved til Sundewidt, Kongeaa til Königsau o. s.
v. i samme Smag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
