Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iitéten og Kjærligheden, hvori paa en vis Maade begge gaae
uoder, idet ingen af dem kommer til at bestaae i
Forsoningen ganske som de vare för. Denne en Sjæls Elskovshistorie
er den egentlige, oprindelige Opgave for Romanen, men
des-y»rre som oftest temmelig daarligt löst.
Tates Stykke ender nu i Fryd og Gammen; Cordelia
gifter sig med Edgar og Lear bestiger atter Thronen, efteråt
vare vendt tilbage til sin sunde Fornuft. Mod denne Slutning
er dear egentlig ikke noget Væsentligt at indvende, thi Lears
Brede og Lears Lidelse er i dette Stykke egentlig dog kun
en Spög, en Caprice af Forfatteren, og det vilde jo gjöre
hans Död til en Grusomhed. Dog kunde Tate for den Sags
Skyld ogsaa gjerne have ladet sit Stykke ende med hans
Död, thi Lear lever, lider og döer jo kun forsaavidt, som
han er i Læseren, og Tates Phantasier have den Egenskab,
at de blive ikke længere hos En end man selv vil have;
han er ikke saa paatrængende som saamangen anden Digter,
hvis Skikkelser man ikke mere kan slippe fri for, naar man
en gang har optaget dem i sig. Derimod har jeg paa flere
Bteder læst og man har fortalt mig, at Shakespeares Kong
Lear i England opföres eller opförtes med Tates Slutning,
men dette er et saa grovt Tilgreb, at det kun kan være
be-gaaet al En, der egentlig slet ikke har læst Kong Lear.
Har man ikke blot ladet sine öine löbe ligegyldigt hen over
disse Linier, men har Ens Hjerte virkelig vibreret ligesom
i et Eeh© af al den Lidelse og Elendighed, der er brudt lös
over Lear, da föler man ogsaa ret inderligt, at Döden her
kommér som en Velgjerning, at den er det Eneste, der
iuuide mildre og forsone. Der gives paa sine Steder ikke
noget Grusommere end selve Livet. Man har saaledes en
Roman af JEmil Souvestre, hvor én Fabrikeier af den gamle
Skole, der ikke har Forstand og heller ikke Capital til at
drive sit Arbeide saa dödt, saa abstract, saa interesselöst
som Nutidens mechaniske Constructioner gjör det muligt,
blivér et Offer for en Con&urrent af den moderne Skol«.
Efterat have mistet sin Formue indtil den sidste Hvid,
skjæ-rer han sig en Stok af det Træ ved Aaen, hvor
Fabrikhjulet för gik, og vandrer over Bjergene. Et Blik nd over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
