Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
læst Schelling, at de ogsaa ere istand til "einzig göttlich
zu handlen.44
Havde Biskop Mynster nu virkelig kunnet bevare
dette sit förste Indtryk af, at han her i "Frygt og
Bæven44 mödte "en dyb religiös Grund44, et Sind, der var
mægtigt til - at træde Livets höieste Problemer under
Öine,u havde han i denne Henseende havt Tillid til sin
egen Dom, var selv traadt disse ,,höieste Problemer “
under öine, og saaledes ved sit Exempel ble ven en
Vei-ledning for de Mange, der saa gjeme stöttede sig til
hans Autoritet: hvor vilde Sagens Gang da ikke fra
Begyndelsen af have taget en ganske anden Vending!
Naar man indrömmer en Forfatter hans Forudsætninger,
da er det jo en Selvfölge, at man ogsaa maa indrömme
ham Forudsætningernes nödvendige Conseqvenser, at sige,
dersom Indrömmelsen beroer paa Indsigt, ogikke paa en
flygtig Stemning. Men i "Frygt og Bævenu have vi jo
de principielle Forudsætninger. Det hörer just med til
det Ejendommelige i Kierkegaards Væsen, at han fra
Begyndelsen af er saa enig med sig selv, saa indvortes
færdig. Han var ikke en Ung , der med Aarene blev
gammel, ikke en Lystig, der siden blev saa alvorlig,
ikke en Æsthetiker , der senere blev religiös; nei,
kan var oprindelig Alt, hvad han var, i
eiendom-melig Fordobling, i sin Ungdom gammel, i sin Spög
alvorlig , i sin Smerte glad, i sin Strenghed mild, i sin
Bitterhed veemodig: Kierkegaard er i den Grad en
apriorisk Natur, at han næsten mangler det Perfectible.
I "Frygt og Bæven44 er Principet udtalt, fuldstændig
udtalt; vi see i dette Skrift som i et Speil Forfatterens hele
in-tellectuelle Physiognomie. Er der nu i dette Physiognomie
noget væsentlig Fordreiet; da er det i Sandhed paafaldende,
at en Mand, som Biskop Mynster, har gjennem disse
for-dreiede Træk kunnet mene at see — "en dyb religiös
Grund*4. Eller, dersom her i dette Anlæg er noget Falsk,
og dette Falske, hvad det jo maa være, forsaavidt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
