Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var at udrette og overvinde, æggede ham bestandig til
ny Virksomhed. "Menige Mand af Borgerstand", siger
Mor. t. s. es. han, "vare ikke vante uden til triviale Bögers Læsning:
de havde udi Historier Intet seet uden törre Dag-Registere;
udi Poesi Intet uden Lykönsknings - Vers; udi Theologi
Intet uden Lig-Prædikener og Postiller; udi Skuespil fast
Intet uden gamle Historier om Adam og Eva eller
Eventyr om hellige Dorothea, Doet. Fausto og Andet deslige."
De lærde og fornemme Kredse, hvor man holdt sig til
Latin eller til Tydsk og Fransk, havde ingen Tanke for
folkelig Dannelse. I Alt dette fandt Holberg en ydre
Opfordring, der svarede til hans indre Drift. Han fölte
Kald til at adsprede Vankundighed, Fordom og Selvbehag,
ved Tidens friere Oplysning, — til at udfylde de Huller
i Litteraturen, som Fremmede især lode os höre, — til
»pist. i79. at hæve Modersmaalets Anseelse *), saa at "Sproget, som
uforskyldt lidet eller intet tales udi store Huse, med
Tiden kan blive Hofsproget". Med sin store Alsidighed
samlede han sig nærmest om Historie og Livsphilosophi,
og i de gamle Classikere fandt han sine Mönstre; en
frisindet, human Livsbetragtning, en naturlig Takt for det
Videværdige, en ganske egen Gave til at tale forstaaeligt
og sige Sandhed med Skjemt, gjorde hans Skrifter
*) Over Modersmaalets Stilling paa den Tid klager Holberg i et
af sine latinske Epigrammer (IU, 80. Ad Olum):
Sunt binæ linguæ, Germanica, Danica, queis hic
Utimur in primis, quas loquimurque simul.
Usus quæque suos håbet: illa loquela potentum,
Hæc miseræ melius piebis in ore sonat.
Illa jubentibus, hæc est mendicantibus apta,
Egregieque sonat, eum petis, Ole, stipem.
Illa usurpari soleat, eum dicimus: ITO,
HOC FACITO} suffer, die, loquere, atque sile.
Obtinet hæc usuque viget, eum dicimus: /ÄO,
HOC FACIAM, patiar, dico, tacebo, loquar,
Sic tonat illa, sed hæc resonat velut illius Echo,
Ac tenuem vocem jussa dat atque sonum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
